Lever jeg, eller spilder jeg mit liv?
3.0
Instruktør Cathérine Corsini har med denne film villet skildre den moderne, selvstændige (men IKKE karriere-)kvindes følelsesliv i splid med omgivelserne.
Og omgivelserne har det sandt for dyden ikke let i selskab med den temperaments-svingende Camille (Karin Viard i en meget krævende rolle), der græder og trøsteknepper sig gennem sin fritid udenfor det sparsomme job som livredder i en svømmehal. Hun bor hos sin lesbiske ungdomsveninde og dennes kæreste, som gang på gang må hjælpe hende beruset hjem fra de utallige fester, hun crasher.
Da hun forelsker sig voldsomt i en parisisk lokalformand fra Socialistpartiet med kone og børn, har hun uendelig svært ved at acceptere såvel sig selv som sine omgivelser, som rådgiver hende i øst og vest. Den satte socialist forsvarer til at begynde med familieidyllen, men giver efterhånden efter for hendes maniske forelskelse.
Det er selvmedlidenhed og irrationalitet par execellence, men sådan er en stærk, men umulig forelskelse givetvis for mange mennesker. Under alle omstændigheder har alle formentlig jævnligt stillet sig selv spørgsmålet om, hvorvidt man kunne eller skulle ha' levet anderledes. I sig selv ofte et både ufrugtbart endsige destruktivt spørgsmål at stille. Men kombineres det med et kraftigt tikkende biologisk ur, kan der sagtens ske ting og sager.
Men det er og bliver en meget svær stiløvelse, at gøre et menneskes eksklusive sindsliv interessant og alment vedkommende nok til, at man som tilskuer kan engagere sig deri i 1½ times spillefilm.
Karin Viard - en mangefacetteret skuespiller, som groft sagt kan bruges overalt (hvilket hun da også bliver, se evt. på IMDB) - giver den svære superhovedrolle god energi. De nogenlunde troværdige humoristiske episoder (politisk debatmøde, i sexshoppen med lastbilchaufføren (Sergi López) samt et slagsmål på en lesbisk diskotek) hjælper ligeledes på fordøjelsen, men det er desværre ikke tilstrækkeligt.
I hvert fald er det mit bud, at ganske mange - også kvinder - vil småkede sig i store dele af filmen... Lidt synd - især fordi Viard og Sergi López begge leverer fine præstationer. Filmen har dog fået stærkt blandede anmeldelser (sammenlign f.eks. Scopes med Cinemazones), så skulle interessen være vakt, kan de heldigt bosatte låne filmen på biblioteket.
Og omgivelserne har det sandt for dyden ikke let i selskab med den temperaments-svingende Camille (Karin Viard i en meget krævende rolle), der græder og trøsteknepper sig gennem sin fritid udenfor det sparsomme job som livredder i en svømmehal. Hun bor hos sin lesbiske ungdomsveninde og dennes kæreste, som gang på gang må hjælpe hende beruset hjem fra de utallige fester, hun crasher.
Da hun forelsker sig voldsomt i en parisisk lokalformand fra Socialistpartiet med kone og børn, har hun uendelig svært ved at acceptere såvel sig selv som sine omgivelser, som rådgiver hende i øst og vest. Den satte socialist forsvarer til at begynde med familieidyllen, men giver efterhånden efter for hendes maniske forelskelse.
Det er selvmedlidenhed og irrationalitet par execellence, men sådan er en stærk, men umulig forelskelse givetvis for mange mennesker. Under alle omstændigheder har alle formentlig jævnligt stillet sig selv spørgsmålet om, hvorvidt man kunne eller skulle ha' levet anderledes. I sig selv ofte et både ufrugtbart endsige destruktivt spørgsmål at stille. Men kombineres det med et kraftigt tikkende biologisk ur, kan der sagtens ske ting og sager.
Men det er og bliver en meget svær stiløvelse, at gøre et menneskes eksklusive sindsliv interessant og alment vedkommende nok til, at man som tilskuer kan engagere sig deri i 1½ times spillefilm.
Karin Viard - en mangefacetteret skuespiller, som groft sagt kan bruges overalt (hvilket hun da også bliver, se evt. på IMDB) - giver den svære superhovedrolle god energi. De nogenlunde troværdige humoristiske episoder (politisk debatmøde, i sexshoppen med lastbilchaufføren (Sergi López) samt et slagsmål på en lesbisk diskotek) hjælper ligeledes på fordøjelsen, men det er desværre ikke tilstrækkeligt.
I hvert fald er det mit bud, at ganske mange - også kvinder - vil småkede sig i store dele af filmen... Lidt synd - især fordi Viard og Sergi López begge leverer fine præstationer. Filmen har dog fået stærkt blandede anmeldelser (sammenlign f.eks. Scopes med Cinemazones), så skulle interessen være vakt, kan de heldigt bosatte låne filmen på biblioteket.
07/09-2006