Medaljens Bagside
6.0
(små spoilers)
Curtis Hanson brager derudaf i en hæsblæsende hyldest til film-noir filmene bygget over James Elroys roman.
Velkommen til Los Angeles i 50'erne, vi stifter bekendtskab med tre betjente: Medieluderen Jack Vincennes (Spacey), Bud White (Crowe) og Ed Exley (Pearce), de har hver især deres egen form for retfærdighed og ingen af dem er helt fine i kanten. De bliver ført sammen via et brutalt massemord på en cafe, der muligvis har rødder langt ind i det rådne hjerte af LAPD og sammen begynder de at muge ud i de betændte hjørner, men prisken kan blive høj.
Stærkt, barskt, ultra-voldeligt og 100% medrivende krimidrama uden helte, blot mindre korrupte strømere og man sidder helt og får nostalgiske øjeblikke tilbage til Welles' A Touch Of Evil og Stanley Kubricks tidlige noir-film som Killers Kiss og The Killing. Og man må sige at Hanson virkelig viser respekt for disse film.
Alt føles 100% autentisk når vi træder ind i filmens univers, kulisserne, bilerne, musikken. Man ikke bare føler man er i 50'ernes USA man ER der faktisk, og at en film har en i kraven er et krav der skal opfyldes når filmen næsten er 2 en halv time lang. (Ligesom Michael Manns vidunderlige Heat) og det lykkes da også Hanson at fange vores opmærksomhed gennem hele herligheden. Omend filmens (blodige) klimaks kommer meget pludseligt er det umuligt ikke at kalde den tilfredsstillende.
Solide præstationer fra i særdeleshed de tre hovedroller og Kim basinger sikrer også at vi lever os 100% ind i disse personers dagligdag og hjælper os til at forstå hvordan og hvorfor de opfører sig som de gør.
Her har vi at gøre med en af 90'ernes absolut bedste film, jojo 90'erne var et skønt årti :-)
Curtis Hanson brager derudaf i en hæsblæsende hyldest til film-noir filmene bygget over James Elroys roman.
Velkommen til Los Angeles i 50'erne, vi stifter bekendtskab med tre betjente: Medieluderen Jack Vincennes (Spacey), Bud White (Crowe) og Ed Exley (Pearce), de har hver især deres egen form for retfærdighed og ingen af dem er helt fine i kanten. De bliver ført sammen via et brutalt massemord på en cafe, der muligvis har rødder langt ind i det rådne hjerte af LAPD og sammen begynder de at muge ud i de betændte hjørner, men prisken kan blive høj.
Stærkt, barskt, ultra-voldeligt og 100% medrivende krimidrama uden helte, blot mindre korrupte strømere og man sidder helt og får nostalgiske øjeblikke tilbage til Welles' A Touch Of Evil og Stanley Kubricks tidlige noir-film som Killers Kiss og The Killing. Og man må sige at Hanson virkelig viser respekt for disse film.
Alt føles 100% autentisk når vi træder ind i filmens univers, kulisserne, bilerne, musikken. Man ikke bare føler man er i 50'ernes USA man ER der faktisk, og at en film har en i kraven er et krav der skal opfyldes når filmen næsten er 2 en halv time lang. (Ligesom Michael Manns vidunderlige Heat) og det lykkes da også Hanson at fange vores opmærksomhed gennem hele herligheden. Omend filmens (blodige) klimaks kommer meget pludseligt er det umuligt ikke at kalde den tilfredsstillende.
Solide præstationer fra i særdeleshed de tre hovedroller og Kim basinger sikrer også at vi lever os 100% ind i disse personers dagligdag og hjælper os til at forstå hvordan og hvorfor de opfører sig som de gør.
Her har vi at gøre med en af 90'ernes absolut bedste film, jojo 90'erne var et skønt årti :-)
09/09-2006
