pop-gyser for nutidens teenager
4.0
Det virker som om at enhver teenage-generation har et udbud af gyserfilm som de kan opsøge i forbindelse med perioden hvor grænser skal afprøves til endeløshed. Jeg kommer af 80'er generationen, og der havde vi Jason og Freddy som nogle af de mest populære gyserfilm. Hvis man var virkelig sej, så valgte man Hellraiser og Evil Dead - Om mandagen kunne man så fortælle resten i klassen om den skræmmende oplevelse, og så var man sej.
90'er generationen havde Scream, Urban Legend og I Know What You Did Last Summer. - (Hvad de seje så fik set, ved jeg egentlig ikke).
Nu er gyserfilmene for nutidens teenage-generation ved at tegne sig, med The Ring, The Grudge, Hostel (for de seje) og en endeløs serie af horror-remakes. Saw er tydeligvis for teenagere. Med dens poppede stil og dens 'MTV-lignende' fastpace fortælling, er Saw absolut ikke en film der kryber ind under huden på en gammel horror-fan som mig. Plottet kunne have været meget mere kynisk og skræmmende, men har tydeligvis taget hensyn til sin målgruppe.
Set i dette lys er det let at forstå Saw's succes. Jigsaw er et enestående navn for en mytologisk seriemorder. Saw er nærmest blevet et ikon i sig selv. Er man hærdet horrorfan skal man ikke lade skræmme af dens umiddelbart kyniske plot, for filmen har reelt ikke så meget bid i sig. Nuvel, jeg vil alligevel hilse Saw velkommen for en ny generation af fremtidige Horrorfans.

13/09-2006