- Fantasien længe leve -
4.0
C.S. Lewis’ elskede børnebøger om Narnia, landet i kosteskabet, har nu endelig fået sin egen længe ventede og stort opsatte filmudgave, og heldigvis er udfaldet tilfredsstillende.
Med ”Narnia” får vi nemlig stort set alt det, som eventyr-hjertet kan begære. Store og flotte billeder, farverige helte, modbydelige skurke og, selvfølgelig, et afsluttende og storladent slag mellem de stridende parter.
Alt dette kan enhver dog have med i sin film, men få derimod kan fortælle det hele så levende og medrivende, som det er lykkedes instruktør Andrew Adamson her at gøre. Med de to Shrek-film har Adamson før bevist, at han kan levere glimrende underholdning, og netop energien fra disse film skinner også tydeligt igennem her. Et flot spring er taget fra animation til storfilm.
Man har tydeligvis gjort klogt i at vente nogle år med filmatiseringen, da det ganske enkelt først er nu, at teknologien kan leve op til universet. De mange krydsninger mellem menneske og dyr er overbevisende lavet, og endnu flottere er det, når den store løve Aslan brøler sin genopstandelse ud over hele Narnia – denne pragtfulde og majestætiske filmfigur er ikke alene en levende og troværdig karakter, den er også filmteknisk en kæmpe bedrift.
Skuespillet er også et stort plus. Samtlige børn er velvalgte i deres roller – der overspilles ikke og de leverer alle en ægte præstation. Og så må vi ikke glemme Tilda Swinton i rollen som den hvide heks – hun er dejlig arketypisk med sin isdronning-facon og formår at virke decideret ondskabsfuld.
På trods af adskillige LOTR-kopieringer, så har filmen i sig selv også meget at byde på og ender med at leve op til betegnelsen ”storfilm”. Særligt filmens store afsluttende kampscene er særdeles medrivende og spektakulært lavet. Som helhed er filmen også gennemført klassisk og, som førnævnt, særdeles velfortalt. Den gammelklassiske engelske tone er i perioder charmerende men kan dog også virke en smule trættende, da man føler man har set det hele før i film a la ”Finding Neverland”. Et stort kritikpunkt er det dog ikke, da denne stil hører sig til i en film som denne – man savner bare lidt variation.
Der er ingen tvivl om, at denne første filmiske del af Narnia-eventyret lover godt for fortsættelserne. Gammeldags eventyr er fornemt blandet med topmoderne effekter. Vi mangler måske lidt mere emotionel saft og kraft som går hånd i hånd med den visuelt bjergtagende afslutning, men ellers er der ikke meget tilbage at sætte en finger på. Fire store stjerner.
Med ”Narnia” får vi nemlig stort set alt det, som eventyr-hjertet kan begære. Store og flotte billeder, farverige helte, modbydelige skurke og, selvfølgelig, et afsluttende og storladent slag mellem de stridende parter.
Alt dette kan enhver dog have med i sin film, men få derimod kan fortælle det hele så levende og medrivende, som det er lykkedes instruktør Andrew Adamson her at gøre. Med de to Shrek-film har Adamson før bevist, at han kan levere glimrende underholdning, og netop energien fra disse film skinner også tydeligt igennem her. Et flot spring er taget fra animation til storfilm.
Man har tydeligvis gjort klogt i at vente nogle år med filmatiseringen, da det ganske enkelt først er nu, at teknologien kan leve op til universet. De mange krydsninger mellem menneske og dyr er overbevisende lavet, og endnu flottere er det, når den store løve Aslan brøler sin genopstandelse ud over hele Narnia – denne pragtfulde og majestætiske filmfigur er ikke alene en levende og troværdig karakter, den er også filmteknisk en kæmpe bedrift.
Skuespillet er også et stort plus. Samtlige børn er velvalgte i deres roller – der overspilles ikke og de leverer alle en ægte præstation. Og så må vi ikke glemme Tilda Swinton i rollen som den hvide heks – hun er dejlig arketypisk med sin isdronning-facon og formår at virke decideret ondskabsfuld.
På trods af adskillige LOTR-kopieringer, så har filmen i sig selv også meget at byde på og ender med at leve op til betegnelsen ”storfilm”. Særligt filmens store afsluttende kampscene er særdeles medrivende og spektakulært lavet. Som helhed er filmen også gennemført klassisk og, som førnævnt, særdeles velfortalt. Den gammelklassiske engelske tone er i perioder charmerende men kan dog også virke en smule trættende, da man føler man har set det hele før i film a la ”Finding Neverland”. Et stort kritikpunkt er det dog ikke, da denne stil hører sig til i en film som denne – man savner bare lidt variation.
Der er ingen tvivl om, at denne første filmiske del af Narnia-eventyret lover godt for fortsættelserne. Gammeldags eventyr er fornemt blandet med topmoderne effekter. Vi mangler måske lidt mere emotionel saft og kraft som går hånd i hånd med den visuelt bjergtagende afslutning, men ellers er der ikke meget tilbage at sætte en finger på. Fire store stjerner.
17/09-2006
