Remember, remember....

V for vendetta er tydeligvis en film der har skilt vandene. Enten så falder man på halen over dens dybsindighed, eller også afviser man blankt dens bombastiske budskaber. - Jeg hælder mest til det førstnævnte.

Jeg afviser ikke at filmen har visse problemer. Den er tydeligvis baseret på et overføldighedshorn af idéer. - Visse af dem følges til dørs. Andre svinger som frustrerede fangarme rundt i manegen uden nogen løsning. Nogen har tydeligvis haft svært ved at begrænse sig (Wachowski-brødre... jeg ser i jeres retning), men filmen overlever alligevel mirakuløst ved at koncentrere sig så meget om den menneskelige dimension.

V for Vendetta skal tydeligvis betragtes mere symbolsk end som en realistisk fremtid. Tanken om en ny fascistregering er ikke troværdig, men dette er netop filmenværkets styrke: At bruge parodiens væsen til at understrege pointer i virkelighedens verden. (Hvilke pointer der er tale om burde ikke være til at tage fejl af).

Samme skema blev benyttet i filmatiseringen af 1984. Var den troværdig? Nej. Men formålet var at få publikum til at reflektere.

Jeg kan forså at visse personer får V for Vendetta seriøst galt i halsen, men jeg vil også anbefale alle at give den en chance.