Morder eller offer?

6.0
Bret Easton Ellis udgav i 1991 den kontroversielt blodige og udpenslet voldelige roman "American Psycho" til stor forargelse for det amerikanske samfund! Den blev udskældt som værende voldforherligende, kvindefjendsk og tom, og deler man disse synspunkter er filmatiseringen heller ikke værd at bruge tid på! Kan man derimod se bogens tydelige ironi og satiriske syn på 80'ernes materialisme og samfund, er filmen en åbenlys kultklassiker og en af de bedste film derude...

Filmen handler ligesom bogen om Patrick Bateman, der lever et liv i rigdom og fashionabelt tøj og dyre møbler! Han har et godt job på Wall Street og er således noget bedre stillet end størstedelen af New Yorks indbyggere, der spænder fra Donald Trump-kloner og over hjemløse og forhutlede skæbner! Men Patrick savner et egentlig liv ved siden af pengene, moden og den dyre luksus, og i forfølgelsen på dette slår han ind på en noget ekstrem vej, idet vold og lemlæstelse bliver hans eneste udvej! Patrick Bateman spilles for det første formidabelt af Christian Bale, der her giver sit livs præstation i en blanding af nøje afmålt og afdæmpet kynisme og frådende psykopati, der flyder sammen og giver et skræmmende billede af en ung mand i moralsk og menneskeligt forfald! Omgivet af personer ligesom ham selv og af et samfund, hvis egentlige værdier er røget ud af vinduet i jagten på den totale materielle tilfredsstillelse! Bale har altid været en af mine yndlingsskuespillere, og denne film er uden tvivl toppen af hans præstationer! Hans gudesmukke udseende vansires af det voldsliderlige monster, der gemmer sig bag hans moderigtige Oliver Peoples briller, veltrimmede krop og flotte jakkesæt! Et monster skabt af et uhyggeligt samfund uden egentlige værdier og menneskelige træk...

Bale bakkes op af et suverænt tidsbillede og et hold af kompetente birolleskuespillere! Tonen i filmen rammer årtiets tone fuldkommen rent med et sprudlende soundtrack og dyre frisurer, fornemme middage og moderne møbler, hvilket danner en surrealistisk ramme for Batemans voldsudgydelser! Disse er fornuftigt nok tonet noget ned i forhold til bogen, hvilket også medvirker til at skabe billedet af Batemans vaklende psyke og om hvor vidt hans verden er ren virkelighed! Birollerne besættes af så gode skuespillere som Willem Dafoe, Josh Lucas og isærdeleshed Justin Theroux, der gjorde stort indtryk som Batemans kollega! Ingen af disse skuespiller skal beskyldes for ikke at skabe rigtige personer, for det er præcis pointen med dem, at alle blot er overfladen af dem selv og ikke rigtige mennesker af kød og blod! Bateman er eneste person man for alvor kommer under huden på, hvilket er en skræmmende rejse igennem den nydelige facade og ind i den dystre sandhed fostret af et sindsygt samfund!

Selve tematikken er genkendelig fra film som Finchers "Fight Club" og Cronenbergs "Crash", hvor hovedpersonens søgen efter en identitet og et reelt liv fører dem ud i det absolut mest ekstreme og syrede forhold til virkeligheden! Hvis et samfund skal have dets indbyggere ud i den slags ekstremer for virkelig at mærke livet, må der være et eller andet helt forkert ved det! Batemans søgen efter et liv og en identitet får ham til at udføre alverdens ækle og yderst voldelige handlinger, den eneste måde, hvorpå han for alvor kan føle livet! Hans forsøg på at skille sig ud fra mængden af individer, der fuldstændig som ham bilder sig ind at jagte tidens tomme idealer og forkvaklede værdier, er at opsøge det ekstreme, netop som i "Crash" og "Fight Club"! Hans identitet er blevet væk i forsøget på at leve op til modestrømninger, hvilket har udvisket hans reelle personlighed, da alle nu ligner ham (læg mærke til hvor mange forskellige navne hans kaldes i løbet af filmen!!) og opfører sig som ham og lever som ham!

(Mulige Spoilers!!) Der skal ikke herske tvivl ved Batemans psykotiske træk og fordærvede personlighed, men som offer af et samfunds skøre normer, er spørgsmålet af hvem han skabt? af en syg mands ødelagte psyke eller af et sygt og ødelagt samfund? Hvem er offer og hvem er morder? Faktisk er begge dele jo sandt, men filmen svarer ikke entydigt på spørgsmålet, men gør det blot klart, at selv Batemans ekstreme metoder for at hævde sig selv, mislykkes til sidst, da ingen hører efter hans råb om hjælp eller tager hans problemer alvorligt! Han er og bliver en del af mængden og hans rigtige jeg forbliver en usynlig skygge af facade og ydre ynde! Hans åbenlyse ensomhed og fortvivlelse er og bliver hans liv bag de tilsyneladende fashionable forhold under hvilke han lever (læg mærke til hans allersidste replikker!)! Alle hans handlinger er forfejlede og har ikke været til nogen verdens nytte, og spørgsmålet om hvor vidt de virkelige er sket overhovedet skal jeg lade blive hængende i vinden...



"Now get me some transvestites, I need transvestites!!"
- Johnny Depp, "Ed Wood"
American Psycho