Motherfuckin' B-film
3.0
Snake on a plane er B-film med stort B, og det er både instruktør David R. Ellis og samtlige skuespillere klar over. Derfor får den på alle tangenter med overdrevet aktion, cool og platte oneliners, uforsødet vold og sex og karikeret overspil fra ende til anden.
Netop pga. de ovennævnte ting er filmen superunderholdende næsten hele vejen igennem. Ellis finder en nogenlunde balance mellem den platte humor (selvom den faktisk er endnu mere plat end forventet), aktion og enkelte gyserelementer, hvor vægten er mest på komedie i filmens første halvdel, mens filmens sidste del er mere aktionpræget.
Filmens præmis og historie er stort set gengivet i filmens titel, og baggrundshistorien om hvorfor de aggressive slanger er ombord på flyet forekommer ligegyldig og levnes heller ikke meget plads.
Samuel L. Jackson spiller håndkogt og sammenbidt som set mange gange tidligere, og den slags roller mestrer han til UG, selvom der ikke er meget persondybde at bide i. Resten af skuespillerholdet/persongalleriet er ren overflade, som blot fungerer som buffet for de sultne slanger.
Slangerne, som er filmens hovedattraktion, er for det meste ganske fornuftigt bragt til live, selvom effekterne flere steder halter. Dog er niveauet langt over fx de to Anacondafilm (og hvis ikke var det jo også nærmest en skandale).
Hele vejen igennem filmen er man klar over, at den ikke ryger direkte på IMDBs top 250, ligesom prædikatet "årets film" ikke lige frem klæber til den, men grundet uhøjtideligheden, komikken og det forholdsvis høje tempo var jeg godt underholdt i 100 min, og derfor sniger filmen sig på på tre stjerner, selvom den måske reelt kun har fortjent to.
Netop pga. de ovennævnte ting er filmen superunderholdende næsten hele vejen igennem. Ellis finder en nogenlunde balance mellem den platte humor (selvom den faktisk er endnu mere plat end forventet), aktion og enkelte gyserelementer, hvor vægten er mest på komedie i filmens første halvdel, mens filmens sidste del er mere aktionpræget.
Filmens præmis og historie er stort set gengivet i filmens titel, og baggrundshistorien om hvorfor de aggressive slanger er ombord på flyet forekommer ligegyldig og levnes heller ikke meget plads.
Samuel L. Jackson spiller håndkogt og sammenbidt som set mange gange tidligere, og den slags roller mestrer han til UG, selvom der ikke er meget persondybde at bide i. Resten af skuespillerholdet/persongalleriet er ren overflade, som blot fungerer som buffet for de sultne slanger.
Slangerne, som er filmens hovedattraktion, er for det meste ganske fornuftigt bragt til live, selvom effekterne flere steder halter. Dog er niveauet langt over fx de to Anacondafilm (og hvis ikke var det jo også nærmest en skandale).
Hele vejen igennem filmen er man klar over, at den ikke ryger direkte på IMDBs top 250, ligesom prædikatet "årets film" ikke lige frem klæber til den, men grundet uhøjtideligheden, komikken og det forholdsvis høje tempo var jeg godt underholdt i 100 min, og derfor sniger filmen sig på på tre stjerner, selvom den måske reelt kun har fortjent to.
23/09-2006
