Middelmådig metervare

3.0
The Sentinel er en af den slags spændingsfilm, som hollywood spytter ud på samlebånd, men ikke en film, der er værd at samle på.

SPOILERS
Historien er set før: Lærermester mod elev, hvor lærermesteren er blevet lokket i en fælde og derfor kæmper både mod eleven, som ånder ham i nakken, og mod the real badguys for at bevise sin uskyld. Historien bliver på intet tidspunkt rigtigt spændende, omend de sidste 40 min. rummer ok aktion og enkelte momenter, som næsten bliver nervepirrende... men også kun næsten.

Ud over at alt er set før, er filmens problem, at skurkene næsten ikke indgår i filmen, og derfor ikke bliver rigtig skræmmende. Jeg følte på intet tidspunkt, at præsidenten, som både lærermester og elev begge beskytter for alvor var i fare.

Michael Douglas og Kiefer Sutherland gør det begge ok og udfylder deres roller ganske udmærket. Det er ikke decideret deres skyld, at filmen ikke rigtigt fungerer. Mindre dygtige skuespillere havde gjort filmen endnu mere ligegyldig.

Filmen har også et plus i forhold til en flot billedeside. Produktionsmæssigt er filmen i top. Alt ligner en million, men desværre er fotograferingen og klipningen noget ordinær, således at den understreger indtrykket af filmen, som en stardardproduktion uden noget nyt på hjerte.

The Sentinel hæver sig ikke over mængden af ligegyldige aktionfilm, som sprøjtes ud af hollywood. Havde den ikke haft d'herrer Douglas og Sutherland på plakaten var den med sikkerhed røget ud direkte på video. Middelmådige metervarer skal det imidlertid også være plads til i ny og næ, når filmhjernen ind imellem skal have en slapper, og så ringe er den heller ikke.
The Sentinel