Some people never go crazy. What truly horrible lives they must lead.

Mickey Rourke spiller Henry Chinaski, Charles Bukowski’s (1920-1994) alter ego, i denne pragtfulde, rå, dybe og komiske fortælling om livet (skrevet af C.B. og løst baseret på hans liv) som poet/romanforfatter, fuldbyrdet drukkenbolt, berygtede horekarl, slagsbror og begejstret beundrer af klassisk musik og hestevæddeløb i 5oernes Los Angeles. Henry finder kærlig hos Wanda spillede af Faye Dunaway og bliver involveret i den smukke unge forlægger af et litterær magasin som er besat af at “opdage” ham. Portrættet af C.B. bliver aldrig sentimental eller til en moralpræken da det er hans egne oplevelser og der bliver ikke lagt fingre imellem, det er råt for usødet, altid på jagt efter den næste drink. Filmen er “shot on location” hvilket nærmest gør den dokumentarisk. Ildsjælen Barbet Schroeder brugte 8 år på filmen, på et tidspunkt truede han Canon Films med at holde sultestrejke og skærer fingrene af foran deres bygning for at få de sidste forhandlinger på plads. Dialogen er en ren fornøjelse især mellem Henry og Wanda og så er det, efter min mening, Mickey Rourke bedste præstation til dato. 99 minutter i selskab med mennesker man normalt undgår, her ender man med at få stor sympati for dem. Masser af god musik som passer godt til de kornet billeder specielt startnummert (Booker T. & The MG’s Hip Hug Her) sætter sig fast, dog er der intet orginalt soundtrack. En varm anbefaling herfra også til C.B.’s bøger f.eks. Hollywood som handler om besværlighederne omkring indspilningen af filmen, han er en af efterkrigstidens store humorister med et klarsyn der sjældnet tipper over i sortsyn da det næsten altid blødes op med en mild selvironi og så var Dan Turèll vild med ham. God fornøjelse.

Der er en kort featurette (12min) "I Drink, I Gamble, I Write: The making of Barfly, 4 samtaler fra Barbet Schroeder's The Charles Bukowski Tapes, audio kommentar af B.S., Trailer og cast & crawl som ekstra materiale.