Højt at flyve, dybt at falde
2.0
Efter den særdeles seværdige Cubic kunne man med rette have en del forventninger til Wimmers næste projekt Ultraviolet. Samme cool futuristiske setup og nu med aktionlady nr. one Milla Jovovich på plakaten.
Men det er som om Wimmer med denne kulørte knaldperle af en hæsblæsende aktionfilm vil overgå sig selv, og i farten glemmer alt om indhold, troværdighed og bare den mindste realisme.
Historien vil jeg ikke referere her, da jeg ikke er sikkert på, at jeg fangede alt undervejs i den rodede og replik-fattige forestilling. Jeg vil blot konstatere, at udgangspunktet for filmen må have været en masse enkeltstående idéer til fede aktionsekvenser, som Wimmer så i sikkert bedste mening har forsøgt at hænge op på et faldefærdigt skelet af en plotkonstruktion.
Men fungerer de mange "fede" aktionsekvenser så? Ja, flere af scenerne er faktisk rigtig flotte og medrivende. Specialt et par af kampscenerne til sidst, hvor farver, tempo, klipning og lyd næsten går op i en højere enhed. Også flere af aktionscenerne undervejs rummer et vist potentiale, og i hvert fald bør cinografien, farvevalget og idéerne roses.
Men det hele falder til jorden, når intet binder de mange flotte scener sammen, og man intet forhold har til karakterene i filmen. Milla Jovovich tjerner næsten udelukkende som smuk kampmaskine og det forsøg, der trods alt er på, at iklæde hendes figur lidt dybde, falder til jorden.
Endvidere er en kritik af filmen, at langt fra alle de mange aktionoptrin er vellykket udført. De ovenstående roser klæber sig til et par enkelte scener, mens mere end en håndfuld hæsblæsende aktionsekvenser er decideret mislykket. Værst er en motorcykelsekvens, som er så tydeligt computeranimeret, at det er direkte pinligt at overvære. Samme problem har en del andre scener. Alt i alt virker det som om, at budgettet er under 1/4 af, hvad Wimmer fik lov at brænde af på Cubic, hvilket jeg ikke kan forestille mig uden at vide det.
Ultraviolet er på trods af få enkelte flotte, originale og vellykkede aktionsekvenser en enorm skuffelse. Den er rodet, historien unødigt indviklet, ingen kød på karakterene og masser af scener oser langt væk af en amatørisme, som fuldstændig ødelægger en film, når den netop vil leve udelukkende på sit visuelle udtryk.
Filmen ligger på 1½ stjerne pga. de store fejl og mangler, men med det flere steder flotte visuelle udtryk in mente rundes op til to stjerner, selvom filmen egentligt ikke fortjerner det.
Skam dig Wimmer, du kan gøre det meget bedre.
Men det er som om Wimmer med denne kulørte knaldperle af en hæsblæsende aktionfilm vil overgå sig selv, og i farten glemmer alt om indhold, troværdighed og bare den mindste realisme.
Historien vil jeg ikke referere her, da jeg ikke er sikkert på, at jeg fangede alt undervejs i den rodede og replik-fattige forestilling. Jeg vil blot konstatere, at udgangspunktet for filmen må have været en masse enkeltstående idéer til fede aktionsekvenser, som Wimmer så i sikkert bedste mening har forsøgt at hænge op på et faldefærdigt skelet af en plotkonstruktion.
Men fungerer de mange "fede" aktionsekvenser så? Ja, flere af scenerne er faktisk rigtig flotte og medrivende. Specialt et par af kampscenerne til sidst, hvor farver, tempo, klipning og lyd næsten går op i en højere enhed. Også flere af aktionscenerne undervejs rummer et vist potentiale, og i hvert fald bør cinografien, farvevalget og idéerne roses.
Men det hele falder til jorden, når intet binder de mange flotte scener sammen, og man intet forhold har til karakterene i filmen. Milla Jovovich tjerner næsten udelukkende som smuk kampmaskine og det forsøg, der trods alt er på, at iklæde hendes figur lidt dybde, falder til jorden.
Endvidere er en kritik af filmen, at langt fra alle de mange aktionoptrin er vellykket udført. De ovenstående roser klæber sig til et par enkelte scener, mens mere end en håndfuld hæsblæsende aktionsekvenser er decideret mislykket. Værst er en motorcykelsekvens, som er så tydeligt computeranimeret, at det er direkte pinligt at overvære. Samme problem har en del andre scener. Alt i alt virker det som om, at budgettet er under 1/4 af, hvad Wimmer fik lov at brænde af på Cubic, hvilket jeg ikke kan forestille mig uden at vide det.
Ultraviolet er på trods af få enkelte flotte, originale og vellykkede aktionsekvenser en enorm skuffelse. Den er rodet, historien unødigt indviklet, ingen kød på karakterene og masser af scener oser langt væk af en amatørisme, som fuldstændig ødelægger en film, når den netop vil leve udelukkende på sit visuelle udtryk.
Filmen ligger på 1½ stjerne pga. de store fejl og mangler, men med det flere steder flotte visuelle udtryk in mente rundes op til to stjerner, selvom filmen egentligt ikke fortjerner det.
Skam dig Wimmer, du kan gøre det meget bedre.
05/10-2006
