Visuel råstyrke og ustabil historie
4.0
Som en kæmpe fan af James Ellroy's 'L.A.' krimikvartet, så var mine forventninger virkelig store til filmatiseringen af Black Dahlia. - Men så begyndte den negative buzz at flyve rundt på nettet, så forventningerne måtte holdes lidt i bero. Og nu har jeg så endelig fået set hvad jeg håbede ville være mesterværk, men ikke rigtig turde tro på.
Først og fremmest kan man godt mærke at DePalma's primære styrke ligger i det tekniske arbejde. Den er ganske enkelt bragende flot lavet, og ofte sidder man og glemmer historien til fordelt for det forrygende kamera-arbejde. Selvfølgelig skal vi vidne nogle ufatteligt lange one-shot takes, og vanvittige kran-ture med kameraet, for det er jo DePalma's trademark. Hver en scene og hver en komposition er der virkelig kælet for, så filmen er uden forbehold rent øje-guf.
Men så kommer vel det rungende spørgsmål: Hvad med historien? Ærlig talt så halter den. Ikke på katastrofal vis, men manuskriptet prøver så ihærdigt at få alle nuancer fra bogen med, men undervejs taber den pusten en del gange. Og publikum vil formentlig også få åndenød i forsøget på at holde styr på alle karaktererne og handlingstrådende, for historien formidles virkelig kompliceret og desværre også ret hullet.
Samtidig så har den virkelig problemer med det troværdige. At historien er inspireret af virkelige hændelser er hurtig glemt, for plottet er ganske enkelt for fantasifuldt.
Historien er kryptisk som en mørk labyrint, og spørgsmålet er så om man finder vej igennem, eller strander i en blindgyde.
Men skal man se den, eller er man bare det mindste nysgerrig, så burde den ses i biografen. Lad være med at vente på DVD udgivelsen, for billederne er i sig selv en oplevelse. Det er en "good, but not great" film, en værdig morderne film-noir, og den er absolut ikke ordinær.
Først og fremmest kan man godt mærke at DePalma's primære styrke ligger i det tekniske arbejde. Den er ganske enkelt bragende flot lavet, og ofte sidder man og glemmer historien til fordelt for det forrygende kamera-arbejde. Selvfølgelig skal vi vidne nogle ufatteligt lange one-shot takes, og vanvittige kran-ture med kameraet, for det er jo DePalma's trademark. Hver en scene og hver en komposition er der virkelig kælet for, så filmen er uden forbehold rent øje-guf.
Men så kommer vel det rungende spørgsmål: Hvad med historien? Ærlig talt så halter den. Ikke på katastrofal vis, men manuskriptet prøver så ihærdigt at få alle nuancer fra bogen med, men undervejs taber den pusten en del gange. Og publikum vil formentlig også få åndenød i forsøget på at holde styr på alle karaktererne og handlingstrådende, for historien formidles virkelig kompliceret og desværre også ret hullet.
Samtidig så har den virkelig problemer med det troværdige. At historien er inspireret af virkelige hændelser er hurtig glemt, for plottet er ganske enkelt for fantasifuldt.
Historien er kryptisk som en mørk labyrint, og spørgsmålet er så om man finder vej igennem, eller strander i en blindgyde.
Men skal man se den, eller er man bare det mindste nysgerrig, så burde den ses i biografen. Lad være med at vente på DVD udgivelsen, for billederne er i sig selv en oplevelse. Det er en "good, but not great" film, en værdig morderne film-noir, og den er absolut ikke ordinær.
10/10-2006
