dysfunktionel babysitter
1.0
Suveræn patetisk, debil og letkøbt børnefilm, hvis kvalitetsløse indhold selv målgruppen vil kunne gennemskue. Instruktøren Adam Shankmans tidligere karriere har budt på to bundskrabere i form af The Wedding Planner og en falden Steve Martin i Bringing Down the House, men med Elitepædagogen har han overgået fordums talentløshed med et forfærdeligt og kommercielt kalkulerende makværk, der dog af fuldstændig uforklarlige årsager alligevel har indtjent de pengegriske producere et pænt stort beløb, da filmen blev noget af en kassesucces i Amerika. Ubegribeligt, men man skal vel ikke underminere ønsket om tanketomt tidsfordriv, hvilket Elitepædagogen dog ikke engang kan kategoriseres som. Det er ualmindelig anstrengende og nærmest uudholdelig tidsspilde af værste kaliber.
Maskulinitetsikonet Vin Diesel, der har gjort det til sin niche at spille macho-præget og hårdhjertet actionhelt (med svingende succes; den effektive Pitch Black stående som topmålet, mens Rob Cohens deliriske xXx klart indtager sidstepladsen), og i et desperat forsøg på at bryde fastlåsning af typecasting, forsøger Diesel nu at alsidigere sin i forvejen tvivlsomme karriere med et komisk og børnevenligt input. Komparationer med Ivan Reitmans svage Kindergarten Cop (hvor Schwarzenegger ligeledes forsøgte at bevise et mere bredtfavnende talent, med et usuccesfuldt og humorforladt resultat til følge) er tidligere blevet berettiget udpeget her på siden, men selvom forrige films kvaliteter var alt andet end tilstedeværende, så formår Elitepædagogen dog alligevel at nedsænke niveauet med moralske trivialiteter og tommetykt serverede pointer, som selv nyfødte børn ville kunne opfatte.
Diesel spiller en benhård og perfektionistisk militærmand, der får sit livs udfordring da han undercover skal babysitte en familie med fem energiske børn, og han finder herigennem sin indre lebendighed og konservative pædagogik. Handlingen er nøjagtig ligeså tåbelig, som det lyder, og filmen fungerer ikke engang på sine egne infantile præmisser. Shankman forsøger behændigt at undvige al form for ellers ret logisk dramatik og seriøsitet, som vil kræve bare en smule intelligens fra både hans og publikums side, og Elitepædagogen sprænger virkelig alle rammer for almen logik og plausibilitet. Der springes over, hvor gærdet nærmest går under jorden, og stupiditeterne serveres med en dræbende uopfindsomhed og kedsommelighed, klart reflekteret gennem Diesels forståelige uoplagthed og manglende engagement. Jeg kan kun på det stærkeste fraråde alle mennesker med en rationel sans at udsætte dem selv for denne Disney-producerede elendighed.
Maskulinitetsikonet Vin Diesel, der har gjort det til sin niche at spille macho-præget og hårdhjertet actionhelt (med svingende succes; den effektive Pitch Black stående som topmålet, mens Rob Cohens deliriske xXx klart indtager sidstepladsen), og i et desperat forsøg på at bryde fastlåsning af typecasting, forsøger Diesel nu at alsidigere sin i forvejen tvivlsomme karriere med et komisk og børnevenligt input. Komparationer med Ivan Reitmans svage Kindergarten Cop (hvor Schwarzenegger ligeledes forsøgte at bevise et mere bredtfavnende talent, med et usuccesfuldt og humorforladt resultat til følge) er tidligere blevet berettiget udpeget her på siden, men selvom forrige films kvaliteter var alt andet end tilstedeværende, så formår Elitepædagogen dog alligevel at nedsænke niveauet med moralske trivialiteter og tommetykt serverede pointer, som selv nyfødte børn ville kunne opfatte.
Diesel spiller en benhård og perfektionistisk militærmand, der får sit livs udfordring da han undercover skal babysitte en familie med fem energiske børn, og han finder herigennem sin indre lebendighed og konservative pædagogik. Handlingen er nøjagtig ligeså tåbelig, som det lyder, og filmen fungerer ikke engang på sine egne infantile præmisser. Shankman forsøger behændigt at undvige al form for ellers ret logisk dramatik og seriøsitet, som vil kræve bare en smule intelligens fra både hans og publikums side, og Elitepædagogen sprænger virkelig alle rammer for almen logik og plausibilitet. Der springes over, hvor gærdet nærmest går under jorden, og stupiditeterne serveres med en dræbende uopfindsomhed og kedsommelighed, klart reflekteret gennem Diesels forståelige uoplagthed og manglende engagement. Jeg kan kun på det stærkeste fraråde alle mennesker med en rationel sans at udsætte dem selv for denne Disney-producerede elendighed.
11/10-2006
