No feelings
3.0
Da jeg blev undervist i AV-formidling tilbage på universitet, blev det slået hårdt fast: Lad være med at blande parodi og realisme, såfremt man ønsker at engagerer publikum i karakterernes følelser! - Har Hella fulgt dette kursus, mon? Tror det ikke for hun har virkelig ikke fulgt reglerne, og med netop det udfald som jeg fik dikteret: Ingen følelese!
Hella begik præcis den samme fejl i hendes succesfilm En Kort En Lang: Realistiske hovedpersoner, blandet sammen med parodiske biroller bestående af hule og utroværdige stereotyper. Det skaber et eller andet univers som jeg simpelthen ikke kan putte mine følelser ned i. Desværre, for hun vil jo tydeligvis gerne have mig virkelig tæt på hovedpersonerne, men uden held. Når dramaet og alvoren spiller ind, så er jeg ganske enkelt ligeglad.
Fidibus spiller for meget på den samme uheldige blanding af realisme og parodi. - Og med samme resultat. Den har sine "ha-ha" momenter og sine sjove punch-lines, som kan pilles ud af kontekst og placeres i traileren ("Ih, de siger sådan nogle sjove ting"). Og den vil helt sikkert sælge en masse billetter, men grundlæggende syntes jeg at jeg blev spist af med en film som både var overfladisk og overflødig. I sidste ende er jeg bare ligeglad med alle karaktererne og deres problemer. Plottet driver filmen et stykke af vejen, men ikke helt i mål.
Bagefter kan man gå ud og drikke og more sig, for Fidibus har med garanti ikke berørt ens følelser.
Hella begik præcis den samme fejl i hendes succesfilm En Kort En Lang: Realistiske hovedpersoner, blandet sammen med parodiske biroller bestående af hule og utroværdige stereotyper. Det skaber et eller andet univers som jeg simpelthen ikke kan putte mine følelser ned i. Desværre, for hun vil jo tydeligvis gerne have mig virkelig tæt på hovedpersonerne, men uden held. Når dramaet og alvoren spiller ind, så er jeg ganske enkelt ligeglad.
Fidibus spiller for meget på den samme uheldige blanding af realisme og parodi. - Og med samme resultat. Den har sine "ha-ha" momenter og sine sjove punch-lines, som kan pilles ud af kontekst og placeres i traileren ("Ih, de siger sådan nogle sjove ting"). Og den vil helt sikkert sælge en masse billetter, men grundlæggende syntes jeg at jeg blev spist af med en film som både var overfladisk og overflødig. I sidste ende er jeg bare ligeglad med alle karaktererne og deres problemer. Plottet driver filmen et stykke af vejen, men ikke helt i mål.
Bagefter kan man gå ud og drikke og more sig, for Fidibus har med garanti ikke berørt ens følelser.
16/10-2006
