In eller out
4.0
En oprigtig og vedkommende ungdomsfilm har krydset Øresund
800.000 svenskere tager ikke fejl. Lukas Moodyssons "Fucking Åmål" er en morsom og veldrejet debutfilm om pubertetens mange kvaler. Det er en af den slags film, som vi danskere egentlig er ganske forvænt med, idet instruktører som Bille August, Søren Kragh-Jacobsen og Nils Malmros har dedikeret store dele af deres karriere på at skildre emner som forelskelse, flokmentalitet og identitetsforvirring blandt unge. Især Malmros har bidraget med gruopvækkende portrætter af outsidere og skånselsløs gruppedynamik i denne aldersklasse. Således vækker en situation i "Fucking Åmål", hvor den ene af hovedrollernes mor har stablet en "fest" på benene for alle de venner, som absolut ikke eksisterer, ubehagelige minder om Elins lignende prøvelser i "Kundskabens træ" (1981).
Men Lukas Moodysson har skabt sit helt eget filmiske univers og sin egen stil med en blanding af upoleret realisme, rammende detaljer og ligefrem humor. Filmen handler om, hvor svært det er at være udenfor, og turde være anderledes, når nu vennernes anerkendelse betyder så meget. Og så er det også en beretning om at bo i en røvsyg (deraf titlen) lilleby langt pokker i vold, hvor alt hipt og trendy når at blive yt, før det overhovedet har været in.
Et hul i provinsen
Elin (Alexandra Dahlström) er filmens udfarende og fremaddrivende kraft. Hun er et impulsivt gemyt med et fandenivoldskt temperament, der i en alder af 14 år er hunderæd for aldrig at slippe væk fra Åmål og en skæbne som småborgerlig, tv-bingospillende voksen. Trangen til at blive revet ud af den daglige kedsomhed er så stærk, at selv hostetabletter og urtepiller afprøves som rusmiddel. Det er også konformitetens skræmmende ansigt, der gør Elin åben over for muligheden i at forelske sig i en pige, nu da hun alligevel har prøvet at kysse med så godt som alle drengene. Det er den lidt ældre Agnes (Rebecca Liljeberg), der giver anledning til det eksperiment. Hun er tilflytter og er aldrig rigtig faldet til i det lille samfund. Da det rygtes, at hun vist nok er lesbisk, bliver rollen som outsider ikke mindre ubehagelig. Det spirende forhold mellem Agnes og Elin er kun en af filmens handlingstråde. Vi følger også Elins storesøster Jessica, der er kæreste med Markus, og den generte Johan, der er forelsket i Elin - og så er der selvfølgelig også eksempler på uforstående forældre, som trøstende påpeger, at alt ser anderledes ud om 25 år.
Publikum har fået plads på første parket til et indblik i den periode af livet, hvor følelserne sidder uden på tøjet, og balancen mellem at have det hylende sjovt og forfærdeligt dårligt efter en flaske hvidvin er hårfin. Den 30 årige instruktør, som også står bag filmens manuskript, har hverken sparet på pinlige situationer eller afslørende optrin, så man fornemmer let desperationen og det indre drama hos de unge svenskere. "Fucking Åmål" tager kegler på grund af sin fine miljøskildring og uimponerede tilgang til nogle svære og følsomme emner, uden at det hele ender i plat morskab eller intetsigende sødsuppe.
Der er gode chancer for, at Åmål ikke blot forbliver en ligegyldig lokalitet, men også kommer til at betegne utilpasset såvel som modig ungdom anno 1999.
800.000 svenskere tager ikke fejl. Lukas Moodyssons "Fucking Åmål" er en morsom og veldrejet debutfilm om pubertetens mange kvaler. Det er en af den slags film, som vi danskere egentlig er ganske forvænt med, idet instruktører som Bille August, Søren Kragh-Jacobsen og Nils Malmros har dedikeret store dele af deres karriere på at skildre emner som forelskelse, flokmentalitet og identitetsforvirring blandt unge. Især Malmros har bidraget med gruopvækkende portrætter af outsidere og skånselsløs gruppedynamik i denne aldersklasse. Således vækker en situation i "Fucking Åmål", hvor den ene af hovedrollernes mor har stablet en "fest" på benene for alle de venner, som absolut ikke eksisterer, ubehagelige minder om Elins lignende prøvelser i "Kundskabens træ" (1981).
Men Lukas Moodysson har skabt sit helt eget filmiske univers og sin egen stil med en blanding af upoleret realisme, rammende detaljer og ligefrem humor. Filmen handler om, hvor svært det er at være udenfor, og turde være anderledes, når nu vennernes anerkendelse betyder så meget. Og så er det også en beretning om at bo i en røvsyg (deraf titlen) lilleby langt pokker i vold, hvor alt hipt og trendy når at blive yt, før det overhovedet har været in.
Et hul i provinsen
Elin (Alexandra Dahlström) er filmens udfarende og fremaddrivende kraft. Hun er et impulsivt gemyt med et fandenivoldskt temperament, der i en alder af 14 år er hunderæd for aldrig at slippe væk fra Åmål og en skæbne som småborgerlig, tv-bingospillende voksen. Trangen til at blive revet ud af den daglige kedsomhed er så stærk, at selv hostetabletter og urtepiller afprøves som rusmiddel. Det er også konformitetens skræmmende ansigt, der gør Elin åben over for muligheden i at forelske sig i en pige, nu da hun alligevel har prøvet at kysse med så godt som alle drengene. Det er den lidt ældre Agnes (Rebecca Liljeberg), der giver anledning til det eksperiment. Hun er tilflytter og er aldrig rigtig faldet til i det lille samfund. Da det rygtes, at hun vist nok er lesbisk, bliver rollen som outsider ikke mindre ubehagelig. Det spirende forhold mellem Agnes og Elin er kun en af filmens handlingstråde. Vi følger også Elins storesøster Jessica, der er kæreste med Markus, og den generte Johan, der er forelsket i Elin - og så er der selvfølgelig også eksempler på uforstående forældre, som trøstende påpeger, at alt ser anderledes ud om 25 år.
Publikum har fået plads på første parket til et indblik i den periode af livet, hvor følelserne sidder uden på tøjet, og balancen mellem at have det hylende sjovt og forfærdeligt dårligt efter en flaske hvidvin er hårfin. Den 30 årige instruktør, som også står bag filmens manuskript, har hverken sparet på pinlige situationer eller afslørende optrin, så man fornemmer let desperationen og det indre drama hos de unge svenskere. "Fucking Åmål" tager kegler på grund af sin fine miljøskildring og uimponerede tilgang til nogle svære og følsomme emner, uden at det hele ender i plat morskab eller intetsigende sødsuppe.
Der er gode chancer for, at Åmål ikke blot forbliver en ligegyldig lokalitet, men også kommer til at betegne utilpasset såvel som modig ungdom anno 1999.
19/11-2018
