Kunsten at være kannibal
4.0
Søger man gedigen spænding er Ridley Scott's "Hannibal" ikke så ringe endda.
Anthony Hopkin's isnende modbydelighed er helt og aldeles pengene værd, i en rolle der meget vel kan indskrives i toppen af filmhistoriens skurkeroller. Dr. Hannibal Lecter's tilstedeværelse fylder filmens atmosfære med kølig beklemthed og den rette snert af menneskelig ondskab, og selv i scener hvor intet egentlig sker, men filmens dialog blot fører til ordet "måltid", lad hårene på armene sig så småt rejse sig. Synd er det bare, at scener uden Hopkins aldrig tjener filmen den ækle underspillede nerve som den har fortjent.
Det kniber til gengæld ikke med kød på bordet i "Hannibal". Plotmæssigt er den lydig, visuelt så kølig og professionelt udarbejdet som instruktørnavnet lover, og med en af nyere tids mest kvalmende visninger i mennesketartar, gør filmen egentlig et lødigt stykke arbejde.
Desværre virker dens stærkt udpenslede romance noget malplaceret, i forhold til temaets tvetydighed, og selve karakteren Hannibal Lecter udvikler sig aldrig på andre fronter end sin tørre humor, og naturligvis opfindsomheden i at partere et menneskehoved.
Ridley Scott, Thomas Harris og filmens manuskriptforfattere virker for trodsige til at søge dybere ind i psykologien omkring kannibalisme, overtalelsesevnen og begge egenskaber i et menneske. Jeg har dog ikke set "Ondskabens Øjne", og det grunder naturligvis i en noget subjektiv opfattelse af efterfølgeren. "Hannibal" kan måske, måske ikke derfor "kun" kaldes en solid thriller, der i 2 herlige timer vækker sin tilskuers inderlige begejstring for tempo, frygt og ondskabsfulde skurke. Ikke desto mindre preller filmens kolde islæt hurtigt og letbenet af.
Anthony Hopkin's isnende modbydelighed er helt og aldeles pengene værd, i en rolle der meget vel kan indskrives i toppen af filmhistoriens skurkeroller. Dr. Hannibal Lecter's tilstedeværelse fylder filmens atmosfære med kølig beklemthed og den rette snert af menneskelig ondskab, og selv i scener hvor intet egentlig sker, men filmens dialog blot fører til ordet "måltid", lad hårene på armene sig så småt rejse sig. Synd er det bare, at scener uden Hopkins aldrig tjener filmen den ækle underspillede nerve som den har fortjent.
Det kniber til gengæld ikke med kød på bordet i "Hannibal". Plotmæssigt er den lydig, visuelt så kølig og professionelt udarbejdet som instruktørnavnet lover, og med en af nyere tids mest kvalmende visninger i mennesketartar, gør filmen egentlig et lødigt stykke arbejde.
Desværre virker dens stærkt udpenslede romance noget malplaceret, i forhold til temaets tvetydighed, og selve karakteren Hannibal Lecter udvikler sig aldrig på andre fronter end sin tørre humor, og naturligvis opfindsomheden i at partere et menneskehoved.
Ridley Scott, Thomas Harris og filmens manuskriptforfattere virker for trodsige til at søge dybere ind i psykologien omkring kannibalisme, overtalelsesevnen og begge egenskaber i et menneske. Jeg har dog ikke set "Ondskabens Øjne", og det grunder naturligvis i en noget subjektiv opfattelse af efterfølgeren. "Hannibal" kan måske, måske ikke derfor "kun" kaldes en solid thriller, der i 2 herlige timer vækker sin tilskuers inderlige begejstring for tempo, frygt og ondskabsfulde skurke. Ikke desto mindre preller filmens kolde islæt hurtigt og letbenet af.
23/10-2006
