Who are you, Moses?
6.0
Tilbage, for efterhånden en del år siden, da jeg i sin tid sad på skolebænken som en ung purk, hørte jeg for første gang denne eventyrlige historie. Det var historien om Moses, der på helt utrolig vis, befrier sit folk fra slaveri, og fører dem væk fra den, militært overlegne fjende, og ”hjem” i sikkerhed.
Dengang, tilbage i klasseværelset, lød det hele blot som en god historie. Jeg havde i hvert fald svært ved at tro på det var sandt.
En hel del år senere fandt jeg ud af, at historien rent faktisk havde gentaget sig. Det skete da jeg for få år siden så filmen om Oskar Schindler, Schindlers Liste.
Selv om forskellene på de to historier, er til at få øje på, så ligner de unægtelig hinanden på mange punkter.
Spielberg var allerede i starten af 90’erne, af mange betragtet som en af sin tids største. Med Schindlers Liste manifesterede han sin position, som den førende og mest alsidige instruktør i Hollywood.
Bortset fra farverne i Schindlers Liste, er der intet ”sort og hvidt” ved filmen. Den er på ingen måde lige så unuanceret, som så mange andre film der forgår i den samme periode. Spielberg har, og heldigvis for det, formået at lave en film der adskiller sig fra mange andre, ved at give hans karakterer i filmen flere dimensioner.
For en gangs skyld er ”de onde tyskere”, langt mere end bare en flok ondskabsfulde nazister. De bliver fremstillet som mennesker, med menneskelige egenskaber.
Selv den magtsyge og sadistiske lejrchef Amon Goeth, spillet fremragende af Ralph Fiennes, opnår en hvis sympati, hos publikum.
På trods af sin helt fantastiske bedrift, bliver Oskar Schindler på ingen måde fremstillet som en helgen. Tværtimod bliver der lagt væk på hans knapt så glamourøse bedrifter. Han er konen utro, dybt alkoholiseret, benytter sig af slavearbejde, og ikke mindst er han inkarneret nazist.
Men hvad er det så der får ham til, at rede mere en 1000 dødsdømte jøder, fra den sikre død?
Det er elementer som disse der gør historien så interessant som den nu er.
Den er på ingen måde proppet med dårlige klicher, eller moralprædikener. Den er uden tvivl noget af det mest rørende jeg har set på film hidtil.
Rent teknisk er der ingen over, ingen ved siden af Spielberg, og det beviser han gang, på gang, også med Schindlers Liste. Hans ”legen” med kameraet, kontraster og farver (ironisk nok) er en sand fornøjelse at være vidne til.
Det håndholdte kamera og optagelserne i sort-hvid, får en til at føle at man ser en dokumentarfilm, og det ikke er ren fiktion man er vidne til. Langt de fleste af scenerne er i øvrigt optaget der hvor de virkelige hændelser fandt sted, hvilket også hjælper med at gøre det hele mere autentisk
Liam Neeson gør det fantastisk som Schindler, men hans præstation overskygges af, den på det tidspunkt unge og uprøvede skuespiller, Ralph Fiennes. Ved ikke om han blev belønnet med en statuette det år, men det skulle nu undre mig hvis der for en gangs skyld skulle være en smule retfærdighed til, ved disse ”Oskar” udelinger.
Schindlers Liste er klart noget af det allerbedste der er blevet produceret i Hollywood gennem årene, og filmen må vel betegnes som et sandt mesterværk.
"Whoever saves one life, saves the world entire."
Dengang, tilbage i klasseværelset, lød det hele blot som en god historie. Jeg havde i hvert fald svært ved at tro på det var sandt.
En hel del år senere fandt jeg ud af, at historien rent faktisk havde gentaget sig. Det skete da jeg for få år siden så filmen om Oskar Schindler, Schindlers Liste.
Selv om forskellene på de to historier, er til at få øje på, så ligner de unægtelig hinanden på mange punkter.
Spielberg var allerede i starten af 90’erne, af mange betragtet som en af sin tids største. Med Schindlers Liste manifesterede han sin position, som den førende og mest alsidige instruktør i Hollywood.
Bortset fra farverne i Schindlers Liste, er der intet ”sort og hvidt” ved filmen. Den er på ingen måde lige så unuanceret, som så mange andre film der forgår i den samme periode. Spielberg har, og heldigvis for det, formået at lave en film der adskiller sig fra mange andre, ved at give hans karakterer i filmen flere dimensioner.
For en gangs skyld er ”de onde tyskere”, langt mere end bare en flok ondskabsfulde nazister. De bliver fremstillet som mennesker, med menneskelige egenskaber.
Selv den magtsyge og sadistiske lejrchef Amon Goeth, spillet fremragende af Ralph Fiennes, opnår en hvis sympati, hos publikum.
På trods af sin helt fantastiske bedrift, bliver Oskar Schindler på ingen måde fremstillet som en helgen. Tværtimod bliver der lagt væk på hans knapt så glamourøse bedrifter. Han er konen utro, dybt alkoholiseret, benytter sig af slavearbejde, og ikke mindst er han inkarneret nazist.
Men hvad er det så der får ham til, at rede mere en 1000 dødsdømte jøder, fra den sikre død?
Det er elementer som disse der gør historien så interessant som den nu er.
Den er på ingen måde proppet med dårlige klicher, eller moralprædikener. Den er uden tvivl noget af det mest rørende jeg har set på film hidtil.
Rent teknisk er der ingen over, ingen ved siden af Spielberg, og det beviser han gang, på gang, også med Schindlers Liste. Hans ”legen” med kameraet, kontraster og farver (ironisk nok) er en sand fornøjelse at være vidne til.
Det håndholdte kamera og optagelserne i sort-hvid, får en til at føle at man ser en dokumentarfilm, og det ikke er ren fiktion man er vidne til. Langt de fleste af scenerne er i øvrigt optaget der hvor de virkelige hændelser fandt sted, hvilket også hjælper med at gøre det hele mere autentisk
Liam Neeson gør det fantastisk som Schindler, men hans præstation overskygges af, den på det tidspunkt unge og uprøvede skuespiller, Ralph Fiennes. Ved ikke om han blev belønnet med en statuette det år, men det skulle nu undre mig hvis der for en gangs skyld skulle være en smule retfærdighed til, ved disse ”Oskar” udelinger.
Schindlers Liste er klart noget af det allerbedste der er blevet produceret i Hollywood gennem årene, og filmen må vel betegnes som et sandt mesterværk.
"Whoever saves one life, saves the world entire."
24/10-2006
