Ægte filmkunst!

Babel er en sand nydelse. Så er det sagt med det samme. Vi præsenteres for en række mennesker, og dem er der fokus på hele filmen igennem. Det der gør Babel så formidabel god er, at instruktøren tør at skildrer de ægte menneskelige sider af et menneske, derfor er Babel både chokerende, hjerteskærende og ikke mindst en tankevækkende fortælling. To små drenge, der starter denne kædereaktion ved at skyde på en turistbus. Uheldigvis rammer de en passager, og så begynder dramaet for alvor at koge. To små drenge, der sætter fut i begivenhederne, virker rystende, men deres sunde fornuft er total fraværende, sikkert pga. dårlig opdragelse, mangel på kærlighed og generelt dårlige leveforhold, og alt det har desværre en pris i sidste ende, mener instruktøren. Andre personer er også godt bundet sammen, og der er en del ting tilfælles, jo længere man nærmer sig slutningen.

Lige fra personerne til kameraarbejde, holdes alt i autentisk look. Intet er glamourøst, tværtimod viser instruktøren de mindre gode sider af mennesket og livet, godt hjulet af enkel baggrundsmusik, ofte kun af en guitar spil, men også andre instrumenter og for en gangs skyld har vi ikke en kæmpe stort orkester til at fremkalde de store følelser, som i Hollywood film, mindre går også an. Filmen er godt filmet, ofte de mest uglamourøse steder man kan finde på kloden, og det giver sådan en dårlig smag i munden, men altså understøtter perfekt det filmen prøver at fortælle.

Skuespillet er til guldmedaljer. Pitt og Blanchett svinger godt sammen som et par der prøver at genfinde hinanden og rette op på deres forhold. Pitt er absolut i topklasse, og viser noget af det mest ægte og personlige spil jeg har set, så en nominering til en oscar er ikke helt utænkelig. De andre i de mere eller mindre ukendte roller efterlader også en med et godt indtryk, selvom man ikke kan navne på dem.

Så altså en formidabel god, dramatisk, spændende, hjerteskærende og ikke mindst tænkende film, som efterlader en med stof til eftertanke. Konflikterne bliver aldrig løst, visse ting skal man selv tænke sig frem til, så selvom filmen til tider kan virke som et mysterium, så vokser den i ens hukommelse fordi den ikke er som de andre.