Når marsmændene eksperimenterer...
3.0
Visuelt delikat sci-fi horror film med en indledningsvis spændende præmis og historie, som dog taber pusten i de sidste ti min, hvor plottet udfoldes.
En kvinde i skikkelse af altid velspillende Julianne Moore mister sit barn ved en flyulykke, men holder følelsesmæssigt stædig fast i mindet om hendes søn Sam. Langsomt begynder verden omkring hende at postulere, at hun er sindsyg og at sønnen aldrig har eksisteret. Det viser sig imidlertidigt, at Telly ikke er den eneste med mindet om et drabt barn i flyulykken siddende i hukommelse. Pludselig befinder Telly og lidelsesfællen Ash sig i en hæsblæsende jagt med dem selv som bytte for både politi, NSA og en ydre fjende.
Joseph Ruben formår filmen igennem at skabe en smuk og truende billedeside, samtidigt med at tempoet holdes oppe. Paranoiaen er konstant til stede og filmen rummer meget af den samme mystiske stemning, som fandtes i X-files serien.
En del af det glimrende indtryk filmen gør, tabes på gulvet, når plottet afsløres fuldt ud, da sammenhængen virker tynd og ugennemtænkt. Og specielt flimens sødsuppe afslutning kunne snildt have været udeladt. Den er kvalm og ikke i trit med resten af filmen.
Alt i alt dog en overraskende underholdende og visuel flot film med masser af paranoia-stemning. En bedre slutning ville dog klæde filmen stærkt, idet denne trækker alvorligt ned.
En kvinde i skikkelse af altid velspillende Julianne Moore mister sit barn ved en flyulykke, men holder følelsesmæssigt stædig fast i mindet om hendes søn Sam. Langsomt begynder verden omkring hende at postulere, at hun er sindsyg og at sønnen aldrig har eksisteret. Det viser sig imidlertidigt, at Telly ikke er den eneste med mindet om et drabt barn i flyulykken siddende i hukommelse. Pludselig befinder Telly og lidelsesfællen Ash sig i en hæsblæsende jagt med dem selv som bytte for både politi, NSA og en ydre fjende.
Joseph Ruben formår filmen igennem at skabe en smuk og truende billedeside, samtidigt med at tempoet holdes oppe. Paranoiaen er konstant til stede og filmen rummer meget af den samme mystiske stemning, som fandtes i X-files serien.
En del af det glimrende indtryk filmen gør, tabes på gulvet, når plottet afsløres fuldt ud, da sammenhængen virker tynd og ugennemtænkt. Og specielt flimens sødsuppe afslutning kunne snildt have været udeladt. Den er kvalm og ikke i trit med resten af filmen.
Alt i alt dog en overraskende underholdende og visuel flot film med masser af paranoia-stemning. En bedre slutning ville dog klæde filmen stærkt, idet denne trækker alvorligt ned.
29/10-2006
