Den store fuser...
2.0
Der går meget snak om Running Scared, og den er begyndt at lugte lidt af en fremtidig kult-status, men personlig så håber jeg det bliver en døgnflue, som alle har glemt om et par måneder.
Filmens bedste krudt bliver fyret af i løbet af de 10 første minutter. Derefter skal man igennem en lang og sej omgang luft, forurenet af alle deres f*** ord og spytteri. Den prøver tydeligvis at være en pulserende panik-oplevelse, men i sit eget forsøg på at være så intens som muligt, mister den istedet for luften og ender som en flad ballon på gulvet. Den kan ganske enkelt ikke holde tempoet oppe, sådan som den gerne ville.
Hver gang historien risikere at gå i stå, så introduceres en eller anden ligegyldig sidehistorie, der blot skal være så perverteret som muligt. Hvad enten det er dunkle narkohandlere, sadistiske alfonser eller værst af dem alle: Et børnemyrdende ægtepar. Alt dette er blot abstraktioner der skal dækker over plottets utilstrækkelighed, men missionen lykkedes ikke.
Det eneste positive ved filmen er det orginale kameraarbejde, lækre billeder og smart lyssætninger, som dog er et alt for lille plaster på et alt for stort sår.
Når røgen endelig har lagt sig, og der efterhånden ikke har været flere undskyldninger for at sprøjte blodstænk på kameralinsen, så er det ganske enkelt en ligegyldig oplevelse der er blevet serveret. Running Scared er den type film som er lette at hade, fordi der er langt bedre ting at bruge sin tid og penge på.
Filmens bedste krudt bliver fyret af i løbet af de 10 første minutter. Derefter skal man igennem en lang og sej omgang luft, forurenet af alle deres f*** ord og spytteri. Den prøver tydeligvis at være en pulserende panik-oplevelse, men i sit eget forsøg på at være så intens som muligt, mister den istedet for luften og ender som en flad ballon på gulvet. Den kan ganske enkelt ikke holde tempoet oppe, sådan som den gerne ville.
Hver gang historien risikere at gå i stå, så introduceres en eller anden ligegyldig sidehistorie, der blot skal være så perverteret som muligt. Hvad enten det er dunkle narkohandlere, sadistiske alfonser eller værst af dem alle: Et børnemyrdende ægtepar. Alt dette er blot abstraktioner der skal dækker over plottets utilstrækkelighed, men missionen lykkedes ikke.
Det eneste positive ved filmen er det orginale kameraarbejde, lækre billeder og smart lyssætninger, som dog er et alt for lille plaster på et alt for stort sår.
Når røgen endelig har lagt sig, og der efterhånden ikke har været flere undskyldninger for at sprøjte blodstænk på kameralinsen, så er det ganske enkelt en ligegyldig oplevelse der er blevet serveret. Running Scared er den type film som er lette at hade, fordi der er langt bedre ting at bruge sin tid og penge på.
30/10-2006
