Upersonligt actiondrøn
3.0
Håndværket er absolut i orden, når Tom Cruise sadler op i rollen som Ethan Hunt, og udfører vanvittige stunts i fædrelandets navn.
M:I:3 har alle de elementer der normalt skal til i en M:I film: Kreative indbrud forbi uigennemtrængelige murer. International orientering og flyture rundt om hele jorden. Konspirationer og onde muldvarper. Og selvfølgelig superskurke og vanvittige actionscener (især en helikopterjagt gennem en vindmøllepark!). Denne indkøbsliste leverer M:I:3 til det fulde.
Men alligevel kan den ikke bryste sig af at være bedre end de to foregængere. Både DePalma og John Woo kunne integrere deres egne helt personlige og særegne stil ind i resten af plottet. DePalme brugte sin drillesyge klipning og kryptiske fortællestil. John Woo fik sin kristne symbolik og godhed/ondskab temaet med i historien. Dette krydderi gav lige præcis filmene det som M:I:3 mangler: Personlighed.
J.J. Abrams, manden bag Alias og Lost, har umiddelbart ikke så meget "auteur" i sig. Udover en næsten ekspressiv farveæstetik, sitrende billeder og snedige cliffhangers, der særligt kendetegner tv-serier, så kunne Abrams ikke bidrage med meget andet. For lang tid siden læste jeg ellers at David Fincher skulle have instrueret M:I:3. - Se det kunne have gjort filmen meget mere interessant.
Netop derfor placerer M:I:3 sig i en mængde af storstilede actionfilm, som er set 100 gange før, og som især Bruckheimer for tiden er hovedleverandør af. Den skiller sig ikke rigtig ud, og bliver aldrig interessant. Håndværket er upåklageligt, men den er hvad den er: Toptunet action - nothing else.
M:I:3 har alle de elementer der normalt skal til i en M:I film: Kreative indbrud forbi uigennemtrængelige murer. International orientering og flyture rundt om hele jorden. Konspirationer og onde muldvarper. Og selvfølgelig superskurke og vanvittige actionscener (især en helikopterjagt gennem en vindmøllepark!). Denne indkøbsliste leverer M:I:3 til det fulde.
Men alligevel kan den ikke bryste sig af at være bedre end de to foregængere. Både DePalma og John Woo kunne integrere deres egne helt personlige og særegne stil ind i resten af plottet. DePalme brugte sin drillesyge klipning og kryptiske fortællestil. John Woo fik sin kristne symbolik og godhed/ondskab temaet med i historien. Dette krydderi gav lige præcis filmene det som M:I:3 mangler: Personlighed.
J.J. Abrams, manden bag Alias og Lost, har umiddelbart ikke så meget "auteur" i sig. Udover en næsten ekspressiv farveæstetik, sitrende billeder og snedige cliffhangers, der særligt kendetegner tv-serier, så kunne Abrams ikke bidrage med meget andet. For lang tid siden læste jeg ellers at David Fincher skulle have instrueret M:I:3. - Se det kunne have gjort filmen meget mere interessant.
Netop derfor placerer M:I:3 sig i en mængde af storstilede actionfilm, som er set 100 gange før, og som især Bruckheimer for tiden er hovedleverandør af. Den skiller sig ikke rigtig ud, og bliver aldrig interessant. Håndværket er upåklageligt, men den er hvad den er: Toptunet action - nothing else.
02/11-2006
