Let He Who Is Without Sin Try To Survive
6.0
(spoilers)
Madonna video instruktøren David Fincher kaster sig herud i sin kun anden spillefilm, der endte med at blive en ny målestok for thriller-genren.
Vi stifter bekentskab med to politikommisærrer, Sommerset (Freeman) og Mills (Pitt) den ene har set mere end hvad han kan bære i sine mange år i styrken og er kun en uge væk fra pensionen. Den anden er en ung aspirant der gerne vil ind hos de store fisk. Samme dag som de mødtes finder de liget af en sygeligt fed mand, der tydeligvis har været offer for et bestialsk mord. Flere mord følger og de kommer til at danne ramme om en sygelig mands værk der i sidste ende skal skal smadre de to betjentes liv.
Seven er en mørk og dyster film på alle punkter, m en samtidig en af de mest geniale thrillere der endnu har set dagens lys og den tøvede da heller ikke med at blive kult.
Allerede fra starten bliver man som seer klar over at vi befinder os i en trøstesløs by et sted i USA. Holdt mest i grå og blålige toner af den fremragende fotograf Darius Khondji flyder man helt uden protester ind i filmens univers og lader sig opsluge af det altdominerende mørke, og to timer efter slipper man ud igen, forvirret, chokeret, deprimeret og er udmærket klar over at verden er et uhyggeligt og barskt sted.
I de to hovedroller er Freeman og Pitt ekstremt veloplsgte og spiller tilpas afdæmpede som det byder sig i denne slags film, men vi må heller ikke glemme Gwenyeth Paltrow som Mills' utilpassede og følsomme kone Tracy hun er virkelig fremragende i den rolle, og til sidst men ikke mindst er der Kevin Spacey i en noget nær perfekt dæmonisk rolle (ærgeligt han allerede havde vundet en Oscar det år :-))
Musikken er også et bærende element i Seven, den følger filmens stemning og kører nærmest kun som en ildevarslende baggrundslyd og når aldrig dramatiske højder, men alligevel noget af det bedste og mest stemningsfyldte filmmusik jeg har hørt, derudover er der jo også Nine Inch Nails dystre intro og outro musik.
Kort sagt: Seven er stadig efter 11 år en af de mest velkomponerede og overrumplende filmoplevelser thriller-genren nogen sinde har haft.
Gå hjem og vug Saw-triliogi
Madonna video instruktøren David Fincher kaster sig herud i sin kun anden spillefilm, der endte med at blive en ny målestok for thriller-genren.
Vi stifter bekentskab med to politikommisærrer, Sommerset (Freeman) og Mills (Pitt) den ene har set mere end hvad han kan bære i sine mange år i styrken og er kun en uge væk fra pensionen. Den anden er en ung aspirant der gerne vil ind hos de store fisk. Samme dag som de mødtes finder de liget af en sygeligt fed mand, der tydeligvis har været offer for et bestialsk mord. Flere mord følger og de kommer til at danne ramme om en sygelig mands værk der i sidste ende skal skal smadre de to betjentes liv.
Seven er en mørk og dyster film på alle punkter, m en samtidig en af de mest geniale thrillere der endnu har set dagens lys og den tøvede da heller ikke med at blive kult.
Allerede fra starten bliver man som seer klar over at vi befinder os i en trøstesløs by et sted i USA. Holdt mest i grå og blålige toner af den fremragende fotograf Darius Khondji flyder man helt uden protester ind i filmens univers og lader sig opsluge af det altdominerende mørke, og to timer efter slipper man ud igen, forvirret, chokeret, deprimeret og er udmærket klar over at verden er et uhyggeligt og barskt sted.
I de to hovedroller er Freeman og Pitt ekstremt veloplsgte og spiller tilpas afdæmpede som det byder sig i denne slags film, men vi må heller ikke glemme Gwenyeth Paltrow som Mills' utilpassede og følsomme kone Tracy hun er virkelig fremragende i den rolle, og til sidst men ikke mindst er der Kevin Spacey i en noget nær perfekt dæmonisk rolle (ærgeligt han allerede havde vundet en Oscar det år :-))
Musikken er også et bærende element i Seven, den følger filmens stemning og kører nærmest kun som en ildevarslende baggrundslyd og når aldrig dramatiske højder, men alligevel noget af det bedste og mest stemningsfyldte filmmusik jeg har hørt, derudover er der jo også Nine Inch Nails dystre intro og outro musik.
Kort sagt: Seven er stadig efter 11 år en af de mest velkomponerede og overrumplende filmoplevelser thriller-genren nogen sinde har haft.
Gå hjem og vug Saw-triliogi
08/11-2006
