Kiss Me Feel Me, Yank Me Spank Me, Suck Me Fu... Ah! Hold Me Touch Me!
2.0
Højtravende og teatralsk musical og udstyrsstykke om to Broadway-producenter (Lane, Broderick), der opdager at de kan tjene flere penge på at lave et flop end en succes.
Filmen er bygget på teatermusicalen af Mel Brooks, der igen havde bygget den på sin egen 1968 film af samme navn. På den måde er ”The Producers” en spillefilmsmusical baseret på en teatermusical baseret på en spillefilmskomedie. Det har selvfølgelig ingen betydning i sig selv, men hvad der har betydning er, at næsten hele produktionen mest ligner noget der er overført direkte fra teater til film, med alt hvad deraf følger af komplet overspil, højtråbende skuespillere og lige rigeligt syntetisk opstillet scener. Det er trættende og fungerer ærligt ikke besynderligt godt.
På plussiden er den billedmæssigt flot. Kulørt og opulent som en gammeldags Hollywood-musical ganske vist, men det ser godt ud og passer til formen. Indimellem er folk som Lane og Ferrell faktisk også skægge, når rollen tillader det, men de har tydeligt også et komisk talent. Lane er imidlertid i perioder også bundløst uudholdelig, hvad mere skyldes instruktionen og hans karakter end ham som skuespiller.
En som Broderick falder derimod helt igennem. Han spiller frygteligt i en frygtelig og ifølge mig ikke synderlig fornøjelig rolle, selv om den har været tænkt sådan. Det kan være det ville have virket på et teater, hvor også Lane og Ferrell’s overspil sandsynligvis ville have kommet bedre til sin ret, men ikke her. Thurman der normalt kan levere en overbevisende præstation, er smuk og sexy, men hendes rolle som svensk blondine virker ret intetsigende.
Scenografisk og koreografisk ligner produktionen ligeledes filmet teater, så selv om det er imponerende at se på, så sidder man og får følelsen af at det virker for positioneret og kunstigt. Sangene er heller ikke værd at huske på eller lytte til. De virker som en genbrugsvare fra et glemt musikalsk overskudslager.
”The Producers” prøver at lægge sig i en forsinket forlængelse af en engang stolt tradition af stort opsatte musicals og vil samtidig gerne give den en kant af satire. Ingen af delene kommer desværre helt til at fungere.
P.S. Overskriften er en replik fra filmen, skulle nogen undre sig!
Filmen er bygget på teatermusicalen af Mel Brooks, der igen havde bygget den på sin egen 1968 film af samme navn. På den måde er ”The Producers” en spillefilmsmusical baseret på en teatermusical baseret på en spillefilmskomedie. Det har selvfølgelig ingen betydning i sig selv, men hvad der har betydning er, at næsten hele produktionen mest ligner noget der er overført direkte fra teater til film, med alt hvad deraf følger af komplet overspil, højtråbende skuespillere og lige rigeligt syntetisk opstillet scener. Det er trættende og fungerer ærligt ikke besynderligt godt.
På plussiden er den billedmæssigt flot. Kulørt og opulent som en gammeldags Hollywood-musical ganske vist, men det ser godt ud og passer til formen. Indimellem er folk som Lane og Ferrell faktisk også skægge, når rollen tillader det, men de har tydeligt også et komisk talent. Lane er imidlertid i perioder også bundløst uudholdelig, hvad mere skyldes instruktionen og hans karakter end ham som skuespiller.
En som Broderick falder derimod helt igennem. Han spiller frygteligt i en frygtelig og ifølge mig ikke synderlig fornøjelig rolle, selv om den har været tænkt sådan. Det kan være det ville have virket på et teater, hvor også Lane og Ferrell’s overspil sandsynligvis ville have kommet bedre til sin ret, men ikke her. Thurman der normalt kan levere en overbevisende præstation, er smuk og sexy, men hendes rolle som svensk blondine virker ret intetsigende.
Scenografisk og koreografisk ligner produktionen ligeledes filmet teater, så selv om det er imponerende at se på, så sidder man og får følelsen af at det virker for positioneret og kunstigt. Sangene er heller ikke værd at huske på eller lytte til. De virker som en genbrugsvare fra et glemt musikalsk overskudslager.
”The Producers” prøver at lægge sig i en forsinket forlængelse af en engang stolt tradition af stort opsatte musicals og vil samtidig gerne give den en kant af satire. Ingen af delene kommer desværre helt til at fungere.
P.S. Overskriften er en replik fra filmen, skulle nogen undre sig!
12/11-2006
