The Matrix has you
6.0
90'erne var stensikkert en af filmens absolutte storhedstider. "The Matrix" fra '99 runder formidabelt af på et smukt filmårti, og placerer sig i den samlede filmhistories top som et virtuelt syn på virkeligheden og et filmisk spot på mediets teknologiske muligheder. "The Matrix has you" er det motto der overalt i filmen går igen, og ganske rigtigt. Når man først en gang er fanget i filmens og universets klæbrige spind, ja så har den os helt og aldeles i sin magt af fascination.
Filmen og dets bagmænd, Larry og Andy Wachowski, leverer et forfriskende verdenssyn af en vrangevendt virkelighed, hvor især den manglende tyngdekraft, umenneskelige reaktionsevne og sindets talrige funktioner åbner filmens visuelt sublime dimension. "The Matrix" skræller i sin fortælling lag for lag af den globale facade vi kender og kreerer sin egen nytænkende form for futurisme, hvori verden er en postuleret computergenereret illusion. Computerhackeren Neo indvilliger i netop at bekæmper denne virtuelle realitet i et altafgørende opgør mellem menneskeligheden og teknologien, i et kogepunkt af gloende adrenalinrus og skoldhed action-iscenesættelse.
Hele "hvad-nu-hvis" spørgsmålet udleveres i visualiseringer man blot kunne drømme om. I en mareridtslignende genfødsel af Neo, episke og bogstavelig talt tøjleløse kropsmæssige krumspring og de smukkeste og mest akrobatiske projektilundvigelser set på film. Ikke nok med at "The Matrix" halvtimede actionkapitel ville få John Woo's tænder til at bade i mundvand - det overordnede grønbetonede billedarbejde skaber en så kølig og nuanceret atmosfære, at filmen alene for sin stemningsoplevelse gang på gang kan opleves med samme enestående værdi, og hver gang finpudser sit klokkeklare og i forvejen glansfulde 6-tal.
Meget mere er der ikke at sige. ”The Matrix” er et storværk, ligeså sindrig stilsikker som den er åndeløst medrivende og noget nær det ypperligste i underholdningen og science-fiction filmens navn. Desuden er det flot og stort tænkt med et kulminerende helhedsbillede i nærheden af det geniale. Som grundsten for en hel generation fortjener filmen alt den kan få, derfor også topkarakter herfra og en plads i toppen af min alle tiders filmhitliste.
Filmen og dets bagmænd, Larry og Andy Wachowski, leverer et forfriskende verdenssyn af en vrangevendt virkelighed, hvor især den manglende tyngdekraft, umenneskelige reaktionsevne og sindets talrige funktioner åbner filmens visuelt sublime dimension. "The Matrix" skræller i sin fortælling lag for lag af den globale facade vi kender og kreerer sin egen nytænkende form for futurisme, hvori verden er en postuleret computergenereret illusion. Computerhackeren Neo indvilliger i netop at bekæmper denne virtuelle realitet i et altafgørende opgør mellem menneskeligheden og teknologien, i et kogepunkt af gloende adrenalinrus og skoldhed action-iscenesættelse.
Hele "hvad-nu-hvis" spørgsmålet udleveres i visualiseringer man blot kunne drømme om. I en mareridtslignende genfødsel af Neo, episke og bogstavelig talt tøjleløse kropsmæssige krumspring og de smukkeste og mest akrobatiske projektilundvigelser set på film. Ikke nok med at "The Matrix" halvtimede actionkapitel ville få John Woo's tænder til at bade i mundvand - det overordnede grønbetonede billedarbejde skaber en så kølig og nuanceret atmosfære, at filmen alene for sin stemningsoplevelse gang på gang kan opleves med samme enestående værdi, og hver gang finpudser sit klokkeklare og i forvejen glansfulde 6-tal.
Meget mere er der ikke at sige. ”The Matrix” er et storværk, ligeså sindrig stilsikker som den er åndeløst medrivende og noget nær det ypperligste i underholdningen og science-fiction filmens navn. Desuden er det flot og stort tænkt med et kulminerende helhedsbillede i nærheden af det geniale. Som grundsten for en hel generation fortjener filmen alt den kan få, derfor også topkarakter herfra og en plads i toppen af min alle tiders filmhitliste.
12/11-2006
