The Da Vinci Disbelief

Oplevelsen af Da Vinci Mysteriet afhænger vel i høj grad af hvorvidt man har læst bogen eller ej. Jeg hører til i den minoritet som ikke har læst bogen, så mit udgangspunkt har ikke været hvorvidt filmen kan leve op til bogen, men derimod hvordan filmen er i sig selv.

Rent teknisk er filmen virkelig gennemført, og alle skuespillere leverer varen som de skal. Jeg kunne egentlig også godt lide flow'et og den tætpakkede tidslinie, hvor ca. halvdelen af filmen finder sted den samme aften og nat.

Mit primære problem med filmen er at den ganske ikke sælger sig selv særligt overbevisende. Jeg havde en svær opgave for mig, hvis jeg skulle fascineres af plottet, formentlig fordi jeg manglede for mange detaljer, som var blevet udeladt i filmen. Det er kun i ganske få momenter at jeg rent faktisk bevarer troen. Taler vi om 'suspension of disbelief', så levere filmen absolut ikke varen.

- Hvilket fundamentalt ender med at være filmens største problem. Jeg tror ikke på historien. Så da det endelige twist kommer bragende i slutningen, dét twist som skulle få publikum til at tabe kæben og vende op og ned på hele verden, så sidder jeg blot med en "nå-oplevelse". - Var det alt...?
Da Vinci gør ganske enkelt ikke det ved mig, som den tydeligvis gerne vil.