"Donnie Brasco"-wannabe
3.0
Martin Scorseses "The Departed" er blevet rost til skyerne af almelderne og biografgængere, så det var med (indrømmet, specielt efter "Gangs of New York") store forventninger at jeg gik ind for at se hans nye 'mesterværk'.
Der er masser af skud og vold, men ikke engang dét kan, selv med et, på papiret, godt plot, ændre på at hele historien udspiller sig utrolig kedeligt og klichéagtigt.
Jack Nicholsen leverer som altid en god præstation, men dét at hans karakter klart er den mest spændende der er til stede, fortæller at Scorsese ikke har haft megen fantasi i denne omgang.
Halvdelen af hvad der foregår sker over mobiltelefoner, hvilket er ærgeligt da manuskriptet faktisk er udemærket, med masser af 'memorable quotes'.
Hverken Dicaprio eller Matt Damon formår at tænde noget, selv med masser af skærmtid. Martin Sheen klarer sig udmærket, men hans karakter er både kedelig og uden sjæl. Heller ikke Vera Farmiga kan redde hendes utroligt irriterende karakter (hun minder om noget der er hevet ud af 'What Women Want').
Midt i alt det er der dog ét lys - Alec Baldwin; Han udstråler både saft og kraft og er den eneste der virkelig giver energi fra sig, men han har desværre ikke meget tid på skærmen.
Soundtracket er, som det plejer i Scorseses film, både lækkert og flydende.
Det hele kulminerer med en ganske tåbelig og halvtom slutning der giver publikum en føelse af "var det virkelig det?".
Skuffende.
Der er masser af skud og vold, men ikke engang dét kan, selv med et, på papiret, godt plot, ændre på at hele historien udspiller sig utrolig kedeligt og klichéagtigt.
Jack Nicholsen leverer som altid en god præstation, men dét at hans karakter klart er den mest spændende der er til stede, fortæller at Scorsese ikke har haft megen fantasi i denne omgang.
Halvdelen af hvad der foregår sker over mobiltelefoner, hvilket er ærgeligt da manuskriptet faktisk er udemærket, med masser af 'memorable quotes'.
Hverken Dicaprio eller Matt Damon formår at tænde noget, selv med masser af skærmtid. Martin Sheen klarer sig udmærket, men hans karakter er både kedelig og uden sjæl. Heller ikke Vera Farmiga kan redde hendes utroligt irriterende karakter (hun minder om noget der er hevet ud af 'What Women Want').
Midt i alt det er der dog ét lys - Alec Baldwin; Han udstråler både saft og kraft og er den eneste der virkelig giver energi fra sig, men han har desværre ikke meget tid på skærmen.
Soundtracket er, som det plejer i Scorseses film, både lækkert og flydende.
Det hele kulminerer med en ganske tåbelig og halvtom slutning der giver publikum en føelse af "var det virkelig det?".
Skuffende.
16/11-2006
