Lavmælt men fængslende
6.0
"De andres liv" er en meget stilfærdig, roligt fortalt og alligevel utroligt spændende, vedkommende og rørende film.
Det skyldes i første række naturligvis selve historien, som i og for sig er ganske enkel. Men fordi den foregår i et ganske bestemt miljø og på en ganske bestemt tid holder den ens nysgerrighed og interesse fanget gennem alle 137 minutter.
På et overordnet plan er det det samme miljø som skildres i den glimrende "Good Bye Lenin", men hvor denne må karakteriseres som en komedie, er "De andres liv" et drama farvet af dødelig alvor. Det er velgørende også at få skildret DDR-tiden gennem en mere seriøs og realistisk optik.
Det andet element der får filmen til at fungere så fremragende er de fuldstændigt fænomenale skuespilpræstationer . Især Ulrich Mühe i hovedrollen som Stasi-agenten må fremhæves. En hård nyser med stenansigt, som dog viser sig også at rumme sympatiske facetter. Suverænt underspillet.
Alt i alt et helt igennem helstøbt filmværk, som kan anbefales uden forbehold.

16/11-2006