Koreansk gangsterperle

Ji-woon Kims A Bittersweet Life er en yderst smuk og ultra brutal gangsteraktionfilm, som imponerer på alle tænkelig måder i samtlige ca. 120 min. Det er efter at have set film som denne, at man ærgrer sig over, at asiasiske film så sjældent bliver taget op i de danske biografer og endnu mere sjældent bliver kendt af den brede offentlighed.

I mere end syv år har filmens altoverskyggende hovedperson Sun-woo arbejdet for gangsterbossen Kang uden at stille nogle spørgsmål. Sun-woo sætter en ære i at udføre sine opgave effektivt og til punkt og prikke og tolererer ingen fejltagelser. En dag får han en skæbensvanger opgave; at holde øje med Kangs elskerinde og dræbe hende på stedet, hvis hun ser en anden mand. Sun-woo opdager elskerinde med en anden, men kan ikke få sig selv til at dræbe hende og bryder dermed med sine egne ærefulde principper.
Da Kang finder ud af, hvorledes tingene hænger sammen straffes Sun-woo særdeles hårdt og kontant, men han slipper væk i live og hævnen er ualmindelig sød....

Filmen er overbevisende i alle henseender.

Produktionsdesignet helt eminent eksikveret af Seong-hee Ryo, som også stod bag designet i Oldboy. Sammen med det veludførte kameraarbejdet og den effektfulde klipning skabes en visualitet, som er slående filmen igennem og gør, at man ikke tager øjene væk fra skærmen et eneste sekund.

Filmen veksler eminent mellem rolige smukke øjeblikke med varme og menneskelig dybde og volds- og aktionsscenerne, som er meget hårde og kompromisløse. Scenen midt i filmen , hvor Sun-woo undslipper Kangs fangeskab er noget af det mest imponerende og smukke action jeg har set i meget lang tid. Kameraet danser rundt om Sun-woo og brutalitet, desperation og slåskampe går op i en højere enhed. Ligeledes er filmens finale særdeles smuk og overbevisende, og det er skududvekslinger og action på højeste niveau.

Skuespillerpræstationerne er overbevisende og især Byung-hun Lee er forrygende. Man aner hans indre kamp, når han følger sit hjerte og bryder med sine æresfyldte principper. Man ser hans totale overgivelse, smerte og uforståenhed, når Kang eksikverer sin straffeaktion. Og man er overbevist om hans raseri og komprimisløse hævnstøst, når helvede for alvor bryder løs.

Filmens musik skaber en perfekt baggrund for hele historien, som ikke i sig selv ikke er iøjefaldende original, men stadig særdeles spændende skruet sammen. Det centrale tema er hævn, men også begreber som ære, svigt og loyalitet kontra menneskelig medfølelse tages under overbevisende behandling.

A Bittersweet Life er en fantastisk film, som især er en visuel nydelse. Det er gangsteraktion på højeste niveau med en menneskelig historie som fænger. Filmen er flere steder blevet sammenlignet med Chan-wook Parks ligeledes forrygende Oldboy. Sammenligningen holder vedrørende hævnen som det centrale omdrejningspunkt, og den visuelle stil er også tæt på hinanden. Men hvor Oldboy har en meget konstrueret og kringlet historie med stor vægt på en grusom og overraskende finale, så er A Bittersweet Life meget mere traditionel og lige til i sin historiefortælling, og står på den måde på egne ben.

Der er dømt fuldt hus, da filmen overrumpler, imponerer og fanger mig totalt hver gang jeg ser den, og den bare vokser og vokser ved hvert gensyn.