..California Dreamin'..
3.0
Så fik jeg langt om længe set dette remake, og det var en lidt blandet fornøjelse.
Jeg var ret betaget af udgangspunktet med at følge en familie, frem for de obligatoriske stupide teenagere, der laller rundt i en eller anden skov, og venter på at blive parteret. Jeg oplevede i hvert fald en større grad af identifikation og sympati end normalt indenfor horrorgenren. Dette skyldes også, at Alexandre Aja rent faktisk bruger lidt tid på at etablere karaktererne, selvom der på ingen måde er tale om nogen større substans i persongalleriet.
Men den efterfølgende 'non-stop-ultraviolence', gør filmen mere ujævn efter min mening. Det er på den ene side forfriskende og relativt underholdende, at overvære et så eksplicit og kompromisløst voldsorgie, men samtidig fjerner det en betydelig del af stemningen efter min mening - der er simpelthen for meget af det “gode“.
Jeg følte i hvert, at filmen taber pusten kraftigt den sidste halve times tid, og min interesse blev erstattet med ligegyldighed i takt med den stigende bodycount, og den dalende uhygge.
Ikke at jeg på nogen måde forventede noget særligt subtilt, men jeg synes nu, at det ville ha’ klædt filmen med lidt mere disponering og prioritering, frem for det bombardement man oplever her. Den sympati der er blevet opbygget for karaktererne, bliver langt fra udnyttet optimalt - for ikke at sige direkte misbrugt.
Opbygningsmæssigt mener jeg også, at filmen minder meget om “The Descent”, men forskellen er efter min mening, at Neil Marshall formåede at fastholde et jerngreb om tilskueren gennem HELE filmen, og derved kompenserede mere end rigeligt for det simple plot.
Alexandre Aja opererer med en tilsvarende simplicitet, men går efter min mening for meget i selvsving - på bekostning af uhyggen - og sender derved “The Hills Have Eyes“ ned i middelmådighedens sump - på trods af den særdeles eksplicitte vold og flotte billedside.
Nu vil jeg kaste mig over “Haute Tension” her en af dagene , og håber på, at jeg vil finde den en tand mere imponerende.
Jeg var ret betaget af udgangspunktet med at følge en familie, frem for de obligatoriske stupide teenagere, der laller rundt i en eller anden skov, og venter på at blive parteret. Jeg oplevede i hvert fald en større grad af identifikation og sympati end normalt indenfor horrorgenren. Dette skyldes også, at Alexandre Aja rent faktisk bruger lidt tid på at etablere karaktererne, selvom der på ingen måde er tale om nogen større substans i persongalleriet.
Men den efterfølgende 'non-stop-ultraviolence', gør filmen mere ujævn efter min mening. Det er på den ene side forfriskende og relativt underholdende, at overvære et så eksplicit og kompromisløst voldsorgie, men samtidig fjerner det en betydelig del af stemningen efter min mening - der er simpelthen for meget af det “gode“.
Jeg følte i hvert, at filmen taber pusten kraftigt den sidste halve times tid, og min interesse blev erstattet med ligegyldighed i takt med den stigende bodycount, og den dalende uhygge.
Ikke at jeg på nogen måde forventede noget særligt subtilt, men jeg synes nu, at det ville ha’ klædt filmen med lidt mere disponering og prioritering, frem for det bombardement man oplever her. Den sympati der er blevet opbygget for karaktererne, bliver langt fra udnyttet optimalt - for ikke at sige direkte misbrugt.
Opbygningsmæssigt mener jeg også, at filmen minder meget om “The Descent”, men forskellen er efter min mening, at Neil Marshall formåede at fastholde et jerngreb om tilskueren gennem HELE filmen, og derved kompenserede mere end rigeligt for det simple plot.
Alexandre Aja opererer med en tilsvarende simplicitet, men går efter min mening for meget i selvsving - på bekostning af uhyggen - og sender derved “The Hills Have Eyes“ ned i middelmådighedens sump - på trods af den særdeles eksplicitte vold og flotte billedside.
Nu vil jeg kaste mig over “Haute Tension” her en af dagene , og håber på, at jeg vil finde den en tand mere imponerende.
20/11-2006
