Lækker 2ér
4.0
Når man hører historien om hvorfor Pusher 2 overhovedet kom til verden, er det både positivt overraskende og en smule mirakuløst, at Nicholas Refn kan kreere en så fantastisk strømlinet og underholdende efterfølger til hans anmelderoste "Pusher".
PLOT
Refn vælger denne gang meget mere seriøse emner som hovedplot: en søns hunger efter sin fars respekt, det selv at blive far og noget så banalt som "at finde sig selv". Han mixer det delikat og overbevisende ind i hans version af KBHs undergrund hvor stoffer og vold er hovedgenren og vejen til toppen.
SKUESPIL
Mads Mikkelsen er tilbage som den småkriminelle taber Tonny, men denne gang lader Refn os se nye aspekter og føelser af hans figur, og Mikkelsen passer perfekt ind i hans rolle. Den største stjerne er dog Leif Sylvester som den kyniske og kolde "Smed" - han er både skræmmende og psykopatisk. Det hele ødelægges dog lidt af amatørskuespillere som Kurt Nielsen, Øyvind Traberg og Maria Erwolter. Ilyas Agac er dog et friskt skud på stammen som den rapkæftede indvandrer "Lille Muhammed".
MANUSKRIPT
Det er ikke just intelligente kommentarer der er flest af i en film som "Pusher", men det er heller ikke meningen. Refn rammer jagongen perfekt og kommer da også med mange humoristiske og sprøde ordvalg.
SCENOGRAFI
Vi ser mange perspektiver af det Københavnske, kriminelle miljø, og selvom plottet ikke altid holder helt stik med sine scenevalg, er det både undholdende og pragtfuldt at se de kaotiske og hektiske nedture som filmens karakterer bliver udsat for i forskellige situationer.
SOUNDTRACK
Refn vælger atter ikke at ligge skjul på filmens musikscore (præcis som han gjorde i "Bleeder"), og det passer desværre ikke altid ind i billedet. Upside er at vi har noget ganske udmærket musik, der faktisk gør det ok til mange af scenerne, men ville virke bedre hvis det lå "under" overfladen.
KONKLUSSION
Det er sjældent at en 2'er er bedre end en 1'er, men i det her tilfælde må jeg erkende at det er facts. Vi taler ikke om et mesterværk her, det mangler jeg både skuespil og plot til at kunne sige, men vi har et friskt og bemærkelsesværdigt skud på den Danske filmstamme, og man er underholdt fra start til slut. Klart en film jeg kunne se igen.
PLOT
Refn vælger denne gang meget mere seriøse emner som hovedplot: en søns hunger efter sin fars respekt, det selv at blive far og noget så banalt som "at finde sig selv". Han mixer det delikat og overbevisende ind i hans version af KBHs undergrund hvor stoffer og vold er hovedgenren og vejen til toppen.
SKUESPIL
Mads Mikkelsen er tilbage som den småkriminelle taber Tonny, men denne gang lader Refn os se nye aspekter og føelser af hans figur, og Mikkelsen passer perfekt ind i hans rolle. Den største stjerne er dog Leif Sylvester som den kyniske og kolde "Smed" - han er både skræmmende og psykopatisk. Det hele ødelægges dog lidt af amatørskuespillere som Kurt Nielsen, Øyvind Traberg og Maria Erwolter. Ilyas Agac er dog et friskt skud på stammen som den rapkæftede indvandrer "Lille Muhammed".
MANUSKRIPT
Det er ikke just intelligente kommentarer der er flest af i en film som "Pusher", men det er heller ikke meningen. Refn rammer jagongen perfekt og kommer da også med mange humoristiske og sprøde ordvalg.
SCENOGRAFI
Vi ser mange perspektiver af det Københavnske, kriminelle miljø, og selvom plottet ikke altid holder helt stik med sine scenevalg, er det både undholdende og pragtfuldt at se de kaotiske og hektiske nedture som filmens karakterer bliver udsat for i forskellige situationer.
SOUNDTRACK
Refn vælger atter ikke at ligge skjul på filmens musikscore (præcis som han gjorde i "Bleeder"), og det passer desværre ikke altid ind i billedet. Upside er at vi har noget ganske udmærket musik, der faktisk gør det ok til mange af scenerne, men ville virke bedre hvis det lå "under" overfladen.
KONKLUSSION
Det er sjældent at en 2'er er bedre end en 1'er, men i det her tilfælde må jeg erkende at det er facts. Vi taler ikke om et mesterværk her, det mangler jeg både skuespil og plot til at kunne sige, men vi har et friskt og bemærkelsesværdigt skud på den Danske filmstamme, og man er underholdt fra start til slut. Klart en film jeg kunne se igen.
21/11-2006
