Svirp, svirp, svirp...!
3.0
Irland 1939-1940. Den tidligere spaniensfrivillige kommunist William Franklin (Quinn) døjer med at få ansættelse nogetsteds, men får pludselig tjansen som underviser på en opdragelsesanstalt (tugthus) for uregérlige børn af fattiglemmer ("rakkerbørn"). Hans pædagogiske tilgang eleverne, der reelt holdes som fanger på anstalten, møder mildt sagt hård modstand på anstalten, hvor Franklin er den eneste ikke-klerikale ansatte. Han skal ikke komme og underminere dén frygt og gammeldags militærdisciplin, som hersker på stedet.
Ud over den obligatoriske pædofile munk Broder Mac (den altid seværdige Marc Warren - som ligner en ung Malcolm "Clockwork Orange" MacDowell) tegnes stedets "ånd" af den rendyrkede voldssadist Broder John, hvis lige udi ondskabsfuldhed man skal lede meget længe efter. (Inspektør Lindom-Svendsen fra Arden Oplevs "Drømmen" fremstår i dén sammenligning særdeles menneskelig.)
Der er desværre meget, meget lidt i handlingen, som ikke fremstår forudsigeligt for tilskueren, og selv om filmen derudover fungerer fint rent fortællemæssigt, er dette - især kombineret med den meget éndimensionelle persontegning - for lidt til en høj vurdering.
Det eneste interessante egentlig, hvad den vægelsindede pædofile broder Mac vælger at gøre i striden mellem Franklin og piske-monstret i præstekjolen, broder John. Ikke meget, viser det sig, fordi hans egen usle tilværelse netop er baseret på Broder Johns nåde og rædselsregime på anstalten.
Så det mest interessante ved filmen ender faktisk med at være efterskriftet, der oplyser, at hverken broder John (der ender med at tæske én af drengene til døde) eller Mac nogensinde blev retsforfulgt for deres gerninger. John virkede som missionær i yderligere 30 år indtil sin død i 1969, mens Mac lever som præst i USA dén dag i dag.
Så filmen er mere end noget andet et svirp til det irske samfunds omsorgssvigt overfor sin store fattige befolkning helt frem til 1984, hvor disse anstalter ophørte med at fungere. Med til historien hører dog, at der i Danmark eksisterede lignende institutioner helt frem til 1960erne.
Ud over den obligatoriske pædofile munk Broder Mac (den altid seværdige Marc Warren - som ligner en ung Malcolm "Clockwork Orange" MacDowell) tegnes stedets "ånd" af den rendyrkede voldssadist Broder John, hvis lige udi ondskabsfuldhed man skal lede meget længe efter. (Inspektør Lindom-Svendsen fra Arden Oplevs "Drømmen" fremstår i dén sammenligning særdeles menneskelig.)
Der er desværre meget, meget lidt i handlingen, som ikke fremstår forudsigeligt for tilskueren, og selv om filmen derudover fungerer fint rent fortællemæssigt, er dette - især kombineret med den meget éndimensionelle persontegning - for lidt til en høj vurdering.
Det eneste interessante egentlig, hvad den vægelsindede pædofile broder Mac vælger at gøre i striden mellem Franklin og piske-monstret i præstekjolen, broder John. Ikke meget, viser det sig, fordi hans egen usle tilværelse netop er baseret på Broder Johns nåde og rædselsregime på anstalten.
Så det mest interessante ved filmen ender faktisk med at være efterskriftet, der oplyser, at hverken broder John (der ender med at tæske én af drengene til døde) eller Mac nogensinde blev retsforfulgt for deres gerninger. John virkede som missionær i yderligere 30 år indtil sin død i 1969, mens Mac lever som præst i USA dén dag i dag.
Så filmen er mere end noget andet et svirp til det irske samfunds omsorgssvigt overfor sin store fattige befolkning helt frem til 1984, hvor disse anstalter ophørte med at fungere. Med til historien hører dog, at der i Danmark eksisterede lignende institutioner helt frem til 1960erne.
25/11-2006
