Daniel Craig begins!

Den 21 film i serien er landet i biograferne, og instruktøren kender vi. Martin Campbell, der stod bag den underholdende Goldeneye, hvor Pierce Brosnan fik en velkomstdrink som den femte Bond for en del år siden. Her debuterer Daniel Craig. Der er sket en del udskiftninger i Bond serien. Med Casino Royale, tager Bond serien en ny og forfriskende drejning, en ny begyndelse vel at mærke. Denne gang har man satset mere på karakterbeskrivelsen af Bond, som hele tiden er i fokus. Hvad der driver ham, og hvordan han blev til. Lidt i stil med det Nolan gjorde for den nye Batman film, hvor Batman hele tiden var i fokus, og det synes jeg var med til at gøre hele filmen mere interessant og troværdig. Det psykologiske aspekt er i højsædet, og det er skildret på en spændende måde i den nye Bond film. Læg mærke til den fede åbning, sort/hvid sekvensen.

Fokus er der også på kærlighedshistorien mellem Craig og Eve Green, som i den grad slår gnister. På fornemmeste vis fortælles kærlighedsdelen med et glimt i øjet, hvor man simpelthen bliver grebet af den (modsat førhen i Bond film), dels fordi den virker ægte og ikke påklistret, men også pga. de dygtige skuespillere. Craig er fed som Bond. Han er rå, han er cool, han er sej, og kan bare det shit. Man kan så diskutere hans talent, men det han indeholder, passer glimrende til det han spiller, nemlig bond. Green er måske ikke den mest oplagte Bond-babe, hun har måske ikke skønheden med sig (hun er heller ikke grim, blot standard), men hun vinder meget på sit skuespil og sine talenter i stedet, og det er nok også det man har satset på denne gang, frem for at hyre en bimbo der bare skal se godt ud. Danske Mads gjorde også et fint indtryk, som den skumle Le Chiffre, men er måske ikke decideret farlig og det kniber (nogle gange) med at hans accent, men nok fordi han ikke taler flydende amerikansk. Han var dog cool. Den anden danske skuespiller Jesper Christensen var også cool nok i en mindre rolle.

Med Martin Campbell som instruktør, kunne man frygte det værste, når det kom til det indholdsmæssige. Han er ikke nogen stormester, faktisk regnes Campbell for at være en ganske middelgod herre med en enkel eller to rigtig gode film, resten er standard. Men her har Campbell altså formået at formidle tingene, ud fra et godt manuskript, på legende let vis. Handlingen er fuld af overraskelser, den er tricky på den fede måde, men aldrig fortænkt. Hele holdet har stor ære af denne film, teamwork når det er bedst, og det ses tydeligt på resultatet. Der er kampgejst.

Hvis noget Campbell er dygtig til, så er det absolut action’en han mestrer. Hvis man forventer at Campbell vil blære sig med de vilde og spektakulære effekter, som man fik i Die Another Die, vil Casino Royale være en stor skuffelse på det punkt. Campbell satser mere på det fysiske arbejde, i form af mange nærkampe, hårdarbejdende stuntmænd og generelt en old school tilgang til filmen. Der er hav af medrivende scener, bedst er den i lufthavnen. På lyd og billedsiden er der ingen klager, det brager bare derudaf, og de mange flotte locations man har valgt, passer forrygende godt til en Bond film. Man kunne måske have ønsket sig en vildere klimaks, da filmen selv ligger op til det, men det gør nu ikke alverden, da man altså stadig er forbandet godt underholdt af det man får. Den bedste bond jeg har set, og generelt en af de bedste actionfilm med hjerne, vel at mærke. Kunne sagtens gå hen og blive en ny klassiker - den har ihvertfald startet noget helt helt forrygende. Jeg elsker den!