A no-brainer

I dag havde jeg brug for en film til at slå hjernen fra. Og hvad er bedre end det end en zombie-actionfilm, hvor fotomodeller går rundt og ser lækre ud, mens de skyder på monstre.

Disse tre lækre langbenede lamsebamser er Milla Jovovich, Sienna Guillory og Sandrine Holt. Milla Jovovich spiller igen Alice, der arbejder for firmaet Umbrella, der står bag et virusudbrud, der forvandler alle til zombier og monstre.

Der er gjort meget for, at Sienna Guillory ligner den videospilskarakter, som hun spiller. Helt ned til detaljer såsom den måde hun skyder og vrikker med røven på.

De to første er typiske barske og smukke babes with guns, mens Sandrine Holt er den forsvarsløse reporter, der går rundt og filmer det hele med sit videokamera.

De tre er fanget i en by, som Umbrella har afspærret, da virussen er brudt ud. En videnskabsmand i en kørestol lover dem dog, at de kan slippe ud, hvis de redder hans datter. Samtidig løber en muteret tingest med en kæmpestor gøb rundt efter Alice.

Jeg ved ikke rigtig, hvad der havde mindst hjerne. Denne film eller zombierne i filmen. For eksempel kører Alice på et tidspunkt en motorcykel igennem en rude i en kirke, hvor de andre er fanget med nogle monstre, som hun i løbet af nul komma fem får udraderet. Hvordan kunne hun vide, hvad der foregik på den anden side af?

Senere i filmen bliver supermonstret i filmen gennemhullet af et taktisk hold af trænede politifolk, men det overlever. Til gengæld kan Alice, der har ligget bevidstløs på en hospitalseng det sidste stykke tid, tæske monstret i en nævekamp.

Væk er al logik, og væk er al stemning fra spillene, som jeg morede mig med i sin tid. I stedet er der en masser actionsekvenser klippet så hurtigt, at al actionkoreografi og stuntarbejde er gået tabt.

Karaktererne er mere stereotype end nazister iIndiana Jones-filmene, og den spænding filmen forsøger at bygge op er så gammel og forudsigelig, at Ed Woods film virker innovative og skræmmende i forhold til.

Alting så over the top, at man skulle tro, at det var løgn. Det er sikkert også pointen med filmen. At man skal gemme hjernen væk og blive en zombie et par timer.

Med lidt tid vil filmen sikkert få noget camp value, og måske kommer den til at tilhøre kategorien, so bad it's good. Men lige nu ærgrer jeg mig over, at man har taget et videospil, som havde stort potentiale til at blive en stemningsfyldt og skummel b-filmsgyser, og gjort det til en film for zombier i stedet for en film om zombier.

Filmen havde ikke engang nok hjerne til, at jeg kunne slå hjernen fra til den.