Himlen på film
5.0
Terrence Malick er sammen med Lynch og Jarmusch en af de mest interessante nulevende amerikanske instruktører. Desværre er der kun kommet fire film ud af ham indtil videre. ”Days of Heaven” er hans anden film, og ligesom de andre jeg har set (mangler stadig ”Badlands”), så er den ufatteligt smuk. Ubeskriveligt smuk.
Filmens billeder af kornmarker og flodbredde i solnedgange og solopgange kunne alle tages ud og sættes i ramme. Også filmens musik af Ennio Morricone er utrolig smuk selv for en komponist af den kaliber.
Filmen fortælles fra den unge pige Lindas (Linda Manz) synspunkt. Selv om det er temmelig åbenlyst, hvad der foregår, så fortæller hun det igennem en voice over. Dette er med til at gøre filmen unik. For det første fordi hun har en meget unik stemme. En smule sær og skrøbelig.
Og desuden får vi at høre, hvordan et barn opfatter et meget voksent univers af jalousi og kærlighed og smerte. Nogle følelser som hun måske ikke helt forstår, men de får stor indflydelse på rammerne for hendes liv alligevel. De voksne er først og fremmest Lindas bror, Bill (Richard Gere) og broderens kæreste Abby (Brooke Adams).
Efter at have slået sin overordnede ihjel under en slåskamp, tager Bill de to andre med sydpå. De finder arbejde på en gård under en høst. Bill bilder folk ind, at Abby og ham er søstre. Ifølge Linda fordi folk går rundt og tror så meget mærkeligt.
En velhavende jordejer (Sam Shepard) forelsker sig imidlertidig i Abby. Da Bill hører, at denne mand kun har et år tilbage at leve i, ser han chancen for at blive rig. Han får Abby til at gifte sig med manden, og når han så kradser af, skal de aldrig mere tænke på at slide sig op igen.
Det lyder plotmæssigt som et klassisk melodrama, men Malick presser på ingen måde nogle følelser over sit publikum. Kærligheden og lidenskaben mellem karaktererne er ofte stille, eller også ser vi den på afstand.
Husk på at filmen fortælles af Linda. For hende er det selvfølgelig vigtigt, hvad der foregår imellem de tre. Men det handler mere om, hvordan det påvirker omgivelserne og danner rammerne for hendes liv. Titlen, ”Days of Heaven”, henviser til de dage, som hun tilbringer i vellevned på gården omgivet af gyldne kornmarker.
Omgivelserne og naturen spiller som i Malicks andre film en meget stor rolle. De danner i sig selv en historie i historien. Og det er sandelig en smuk historie.
Filmens billeder af kornmarker og flodbredde i solnedgange og solopgange kunne alle tages ud og sættes i ramme. Også filmens musik af Ennio Morricone er utrolig smuk selv for en komponist af den kaliber.
Filmen fortælles fra den unge pige Lindas (Linda Manz) synspunkt. Selv om det er temmelig åbenlyst, hvad der foregår, så fortæller hun det igennem en voice over. Dette er med til at gøre filmen unik. For det første fordi hun har en meget unik stemme. En smule sær og skrøbelig.
Og desuden får vi at høre, hvordan et barn opfatter et meget voksent univers af jalousi og kærlighed og smerte. Nogle følelser som hun måske ikke helt forstår, men de får stor indflydelse på rammerne for hendes liv alligevel. De voksne er først og fremmest Lindas bror, Bill (Richard Gere) og broderens kæreste Abby (Brooke Adams).
Efter at have slået sin overordnede ihjel under en slåskamp, tager Bill de to andre med sydpå. De finder arbejde på en gård under en høst. Bill bilder folk ind, at Abby og ham er søstre. Ifølge Linda fordi folk går rundt og tror så meget mærkeligt.
En velhavende jordejer (Sam Shepard) forelsker sig imidlertidig i Abby. Da Bill hører, at denne mand kun har et år tilbage at leve i, ser han chancen for at blive rig. Han får Abby til at gifte sig med manden, og når han så kradser af, skal de aldrig mere tænke på at slide sig op igen.
Det lyder plotmæssigt som et klassisk melodrama, men Malick presser på ingen måde nogle følelser over sit publikum. Kærligheden og lidenskaben mellem karaktererne er ofte stille, eller også ser vi den på afstand.
Husk på at filmen fortælles af Linda. For hende er det selvfølgelig vigtigt, hvad der foregår imellem de tre. Men det handler mere om, hvordan det påvirker omgivelserne og danner rammerne for hendes liv. Titlen, ”Days of Heaven”, henviser til de dage, som hun tilbringer i vellevned på gården omgivet af gyldne kornmarker.
Omgivelserne og naturen spiller som i Malicks andre film en meget stor rolle. De danner i sig selv en historie i historien. Og det er sandelig en smuk historie.
01/12-2006
