Syntetisk eventyr
2.0
Med 'kejserfilm' på markedet, som Lord of the Rings og Harry Potter, så er Disney's Narnia selvfølgelig kommet for at erobre en del af eventyrfilmenes kage. Storstilede fantasiunivers med økonomien i orden er lige hvad børnene har brug for. - Men Narnia kan ikke få de andre eventyr-film til ryste den mindste smule.
Det hele er så syntetisk og teatralsk at det er svært at engagere sig. Nuvel, det er jo for børn, og derfor skulle filmen vurderes gennem en 10-årigs blik. Men ikke engang på dette niveau forstår jeg filmen. Den er ufattelig kedsommelig, man skriger efter fremdrift og den første time går historien i cirkler om sig selv. Og med en spilletid på over 2 timer, syntes jeg virkelig det er utrolig hvis børnene ikke mister tålmodigheden.
Narnia's store trumkort (udover markedsføringsbudgettet) må nok være effekterne. De computerskabte dyr har både liv og sjæl, og smelter perfekt sammen med omgivelserne. Så teknofreaks kan godt blive betaget af Aslans smukke løvemanke - i hvert fald et par minutter.
Alle filmens skuespillere gør virkelig deres arbejde langt under middel. Snedronningen er nok den mindst skræmmende nemesis jeg har set på film. De fire børn opfører sig komplet idiotisk og ulogisk fra først til sidste minut. ("Hey, lad os allesammen gå i samlet flok over den tynde og usikre is"). Det er tydeligvis en meget dårlig personinstruktør der haft svinget stokken.
Hvad der imidlertidig også undrede mig var den rungende mangel på humor. De andre populære eventyrfilm har oftest en humoristisk kant eller sporadiske sjove situationer som tilføjer filmen en god sjat charme. Narnia fik mig kun til at trække på smilebåndet én enkelt gang, og bortset fra en talende bævers skarpe replikker (som er meget sjældne), så er der ikke så meget som et gram humor i denne film.
Så både Harry Potter og Aragon kan tøre svedet af panden, for Narnias domæne vil sikkert ikke være til at føle på. Narnia er flot lavet, men den er hverken sjov, spændende eller interessant. Disney's nuværnede force ligger i markedsføring, ikke i filmindhold.
Det hele er så syntetisk og teatralsk at det er svært at engagere sig. Nuvel, det er jo for børn, og derfor skulle filmen vurderes gennem en 10-årigs blik. Men ikke engang på dette niveau forstår jeg filmen. Den er ufattelig kedsommelig, man skriger efter fremdrift og den første time går historien i cirkler om sig selv. Og med en spilletid på over 2 timer, syntes jeg virkelig det er utrolig hvis børnene ikke mister tålmodigheden.
Narnia's store trumkort (udover markedsføringsbudgettet) må nok være effekterne. De computerskabte dyr har både liv og sjæl, og smelter perfekt sammen med omgivelserne. Så teknofreaks kan godt blive betaget af Aslans smukke løvemanke - i hvert fald et par minutter.
Alle filmens skuespillere gør virkelig deres arbejde langt under middel. Snedronningen er nok den mindst skræmmende nemesis jeg har set på film. De fire børn opfører sig komplet idiotisk og ulogisk fra først til sidste minut. ("Hey, lad os allesammen gå i samlet flok over den tynde og usikre is"). Det er tydeligvis en meget dårlig personinstruktør der haft svinget stokken.
Hvad der imidlertidig også undrede mig var den rungende mangel på humor. De andre populære eventyrfilm har oftest en humoristisk kant eller sporadiske sjove situationer som tilføjer filmen en god sjat charme. Narnia fik mig kun til at trække på smilebåndet én enkelt gang, og bortset fra en talende bævers skarpe replikker (som er meget sjældne), så er der ikke så meget som et gram humor i denne film.
Så både Harry Potter og Aragon kan tøre svedet af panden, for Narnias domæne vil sikkert ikke være til at føle på. Narnia er flot lavet, men den er hverken sjov, spændende eller interessant. Disney's nuværnede force ligger i markedsføring, ikke i filmindhold.
02/12-2006
