Djævelsk humoristisk heltefabel
4.0
Guillermo del Toros filmatisering af Mike Mignolas tegneserie om antihelten Hellboy er blevet en kulørt og visuel flot superheltefilm i et roligt tempo med fokus på charme og humor frem for rå aktion.
At Guillermo del Toro kan lave visuelt smukke og stemningsfulde film så vi med den fantastisk underholdende og visuelt imponerende Blade II, hvor actionspeederen blev trykket helt i bund, og blodet flød i stride strømme. Med Hellboy holder del Toro fokus på en gennemarbejdet visuel side, og det virker nærmest som om, at han har fået helt frie hænder. Tegneseriefornemmelse er endnu mere udbredt end i Vampyruniverset.
Til gengæld er der skruet voldsomt ned for tempoet og den rå stil, da Hellboy har en overraskende dyb og god personkarakteristik. Hvor det centrale i Blade II var de flotte actionscenerne, så er det centrale i Hellboy karakteren Hellboy, som er fremragende fremstillet af Ron Perlman. Filmen er præget af megen varme og menneskelig indsigt, selvom det er en helvedes karl, der er centrum for begivenhederne.
Filmen har dog også en række af flotte actionsekvenser og hele universitet er perfekt lavet. Skurkene er meget opfindsomt udført og de mange locations er særdeles flotte.
Hellboy bliver dog aldrig mere end blot en god og underholdende film, som sætter en i godt humør. Historien er ikke helt fængende og nervepirrende nok til, at man for alvor gribes af filmen. Hvis man gribes, er det af filmens kærlighedshistorie og ikke af filmens spændingsniveau. Selvom den megen karakterfokus er med til at give filmen kvalitet, så er den også med til at dræbe det tempo, som i hvert fald undertegnet forventer af en superheltefilm og ikke mindst af en Guillermo del Toro film.
Alt i alt er Hellboy en af de bedre superheltefilmatiseringer primært pga. filmens humor og Ron Perlmans perfekte præstation, mens vi må håbe, at der kommer en smule mere kød på historien, samt mere tempo på fortællingen i Hellboy 2, som længe har været planlagt.
At Guillermo del Toro kan lave visuelt smukke og stemningsfulde film så vi med den fantastisk underholdende og visuelt imponerende Blade II, hvor actionspeederen blev trykket helt i bund, og blodet flød i stride strømme. Med Hellboy holder del Toro fokus på en gennemarbejdet visuel side, og det virker nærmest som om, at han har fået helt frie hænder. Tegneseriefornemmelse er endnu mere udbredt end i Vampyruniverset.
Til gengæld er der skruet voldsomt ned for tempoet og den rå stil, da Hellboy har en overraskende dyb og god personkarakteristik. Hvor det centrale i Blade II var de flotte actionscenerne, så er det centrale i Hellboy karakteren Hellboy, som er fremragende fremstillet af Ron Perlman. Filmen er præget af megen varme og menneskelig indsigt, selvom det er en helvedes karl, der er centrum for begivenhederne.
Filmen har dog også en række af flotte actionsekvenser og hele universitet er perfekt lavet. Skurkene er meget opfindsomt udført og de mange locations er særdeles flotte.
Hellboy bliver dog aldrig mere end blot en god og underholdende film, som sætter en i godt humør. Historien er ikke helt fængende og nervepirrende nok til, at man for alvor gribes af filmen. Hvis man gribes, er det af filmens kærlighedshistorie og ikke af filmens spændingsniveau. Selvom den megen karakterfokus er med til at give filmen kvalitet, så er den også med til at dræbe det tempo, som i hvert fald undertegnet forventer af en superheltefilm og ikke mindst af en Guillermo del Toro film.
Alt i alt er Hellboy en af de bedre superheltefilmatiseringer primært pga. filmens humor og Ron Perlmans perfekte præstation, mens vi må håbe, at der kommer en smule mere kød på historien, samt mere tempo på fortællingen i Hellboy 2, som længe har været planlagt.
04/12-2006
