Politik i øjenhøjde
5.0
Med en gumpetung trailer og blafrende amerikanske flag, så var jeg i forvejen noget skeptisk overfor Emilio Estevez' ensembledrama, Bobby. Det virkede først som en selvhøjtideligt og patriotisk hyldets til amerikanske værdier.
Heldigvis, for mig, er det blevet et eksempel på at resultatet kan overhale alle forventninger. Demokraternes højborg er virkelig sat i scene, når Emilio svinger fanen, men samtidig er det også en særdeles smuk og veludført film i sig selv.
Emilio skylder måske meget til Altman og P.T. Anderson, som nærmest har udført et skema for hvordan man skruer et multiplot sammen. Skemaet bliver grundigt fulgt, og den ellers uerfarne instruktør slipper meget hæderligt fra den besværlige opgave at beskrive hele 22 personer, hver med deres individuelle småhistorier. Visse karakterer bliver måske banaliseret og overset i farten (særligt Heather Grahams person), men det er små fodfejl hvis man betragter filmen i helhed.
Hvad jeg virkelig syntes fungerede godt i filmen, var den uparfumerede menneskeskildring. Sharon Stone, Demi Moore og Helen Hunt får virkelig lov til at vise deres rynker, Lindsay Lohan viser fregner og Laurence Fishburne har hud som et månekrater. Kameraet er så tæt på, at man næsten kan lugte sjælen.
Alle skuespillere udfører deres arbejde med stort engagement (Laurence Fishburne overgører det måske et par gange, når han skal 'tale til nationen'). Selv den erfarne Sir Hopkins kunne overraske mig, og William Macy burde snart blive accepteret som en værdig hovedrollespiller. Ingen tvivl om at de alle har haft et rigtigt godt forhold til de personligheder som er blevet udleveret til dem.
Med Bobby er et kantet og normalt kedeligt tema, gjort til et sprudlende og engagerende filmværk. Den er præcis som en film skal være; tankevækkende, underholdende og idealistisk. Godt gået Emilio. - Klap dig selv på skulderen.
Heldigvis, for mig, er det blevet et eksempel på at resultatet kan overhale alle forventninger. Demokraternes højborg er virkelig sat i scene, når Emilio svinger fanen, men samtidig er det også en særdeles smuk og veludført film i sig selv.
Emilio skylder måske meget til Altman og P.T. Anderson, som nærmest har udført et skema for hvordan man skruer et multiplot sammen. Skemaet bliver grundigt fulgt, og den ellers uerfarne instruktør slipper meget hæderligt fra den besværlige opgave at beskrive hele 22 personer, hver med deres individuelle småhistorier. Visse karakterer bliver måske banaliseret og overset i farten (særligt Heather Grahams person), men det er små fodfejl hvis man betragter filmen i helhed.
Hvad jeg virkelig syntes fungerede godt i filmen, var den uparfumerede menneskeskildring. Sharon Stone, Demi Moore og Helen Hunt får virkelig lov til at vise deres rynker, Lindsay Lohan viser fregner og Laurence Fishburne har hud som et månekrater. Kameraet er så tæt på, at man næsten kan lugte sjælen.
Alle skuespillere udfører deres arbejde med stort engagement (Laurence Fishburne overgører det måske et par gange, når han skal 'tale til nationen'). Selv den erfarne Sir Hopkins kunne overraske mig, og William Macy burde snart blive accepteret som en værdig hovedrollespiller. Ingen tvivl om at de alle har haft et rigtigt godt forhold til de personligheder som er blevet udleveret til dem.
Med Bobby er et kantet og normalt kedeligt tema, gjort til et sprudlende og engagerende filmværk. Den er præcis som en film skal være; tankevækkende, underholdende og idealistisk. Godt gået Emilio. - Klap dig selv på skulderen.
05/12-2006
