Barton Fink

Coen brødrenes Barton Fink er ikke ligesom deres andre film, billedmæssigt er den mere dyster og fortællermæssigt er den langsommere, dog på den positive måde. Scenerne på hotellet hvor Barton Fink sidder i sit værelse og forsøger at skrive sin hollywood wrestler manuskript er dystre og scenerne er meget detaljeret og langsomme, ja næsten sådan at man ligefrem kan lugte den indelugtende luft, sveden og hele den trange atmosfære i det lille hotelværelse. Man formår næsten at kunne føle hvor ubegaeligt det måtte være for stakkelt Barton Fink som ovenikøbet har fået writersblock og ikke kan gøre meget andet end at blive mere og mere irriteret på og distraheret af tapetet i værelset der løsner sig fra væggen pga. varmen, ja det hele er næsten vist på en meget komisk måde. Også scener mellem Barton Fink og Hollywood producerne er fotalt på en meget komisk måde, men samtidig kan man stadig føle hvor udehageligt det måtte være for Barton Fink at skulle står foran disse pengemænd og få råbt ned ad nakken hvordan et manuskrip skal skrives og hvordan det ikke skal skrives (hertil skal lige nævnes at Barton Fink har haft stor succes med sine teatermanuskripter og ikke har den fjerneste erfaring med filmbranchen)

Udover det tager filmen dog en drastisk drejning fra det komiske til at blive en thriller, uden at gå mere i detajler herom for ikke at ødelægge filmen for dem der ikke har set den, vil jeg bare lige fortælle er det nok er denne drejning sammensat med den dystre stil der er hele vejen igennem filmen og den langsomme fortællerstil der gøre hele filmen så speciel og som sagt skiller sig ud fra andre Coen film, og som også gør Barton Fink til Coen brødrenes bedste og mest intelligente film til dato.