Herligt Afslappet Allen

Allen er efter succesen med den vellykkede “Match Point” blevet i London og det er der kommet en herligt underholdende letvægts krimikomedie ud af. På indholdssiden er han tilbage i en stil vi kender ham for i hans lidt ældre film, her bare i en mere luftigt legende let form, der ærligt klæder og fremhæver filmens mange grinagtige kvaliteter supergodt.

Dialogen flyder rapt derudad og bærer handlingen om den unge journalist spire (Johansson), der med hjælp fra en ældre tryllekunster (Allen) prøver at afsløre om det er sandt at den rige og attraktive Lyman (Jackman) er seriemorder, sådan som en afdød journalist (McShane) påstår. Det er morsomt på en moden og indimellem også intelligent facon, men går aldrig ned i et dybere lag, der kan hæve den op i sværvægtsklassen. Det gør til gengæld så at filmens elegante fornøjelige elementer får lov til at folde sig ud og blomstre, da den er rendyrket ærlig og i den henseende uden forstyrrende faktorer.

Det minder mest af alt om et kreativt frikvarter, der bobler af afslappet energi og vor retten til at more sig uden at spørge hvorfor, er prioriteret højst. Det samme kan siges om skuespillerne, der virker som om de nyder dette velafbalancerede åndehul at boltre sig i. Johansson gør sig i hvert fald godt som kikset skønhed, Jackman er velvalgt til engelsk overklasseløg og Allen gør som vi har set ham gøre så ofte og giver den som nervøst anlagt antihelt og det gør han formidabelt.

Det er en behagelig charmerende bagatel af den slags der måske hverken efterlader sig varige spor i filmhistorien eller rykker ved nogens grænser, men man forlader alligevel filmen i et bedre humør end man kom i. Godt gået!