Action og Melodrama
4.0
Den seende bemærker personen, men den blinde ser mennesket bagved.
Med Luc Besson som producent og forfatter, prøver instruktør Leterrier at genskabe stemningen fra netop Besson’s mesterværk ”Léon” med denne actionfilm om Danny (Li), der opdraget som en hund skal adlyde sin herre (Hoskins) og skaffe denne penge på blandt andet arrangeret fights. På et tidspunkt slipper Danny selvsagt væk og ender hos en hjertensgod blind mand (Freeman) og dennes datter (Condon), der tager ham til sig. Men lykken kan naturligvis ikke vare ved.
Som rå actionfilm fungerer ”Danny The Dog” solidt og underholdende. Kampene er velkoreograferet og tempoet er højt, men kvalitativt. Leterrier der i sin debut “The Transporter” beviste at den side magter han, står så svagere når han skal fortælle en god historie. Det var også her ”The Transporter” haltede. Forsøgene på at gøre ”Danny The Dog” til et dybere og mere filosofisk stykke actionkunst a la ”Léon”, lykkes kun i få øjeblikke. Psykologisk set står den temmelig kraftesløst, den er ganske enkelt både for urealistisk og poppet rørstrømsk til at man sluger det helt. Kun i enkelte perioder, mest takket være en overbevisende Li, hvor det lykkes at gøre det rørstrømske ægte rørende og poetisk, som for eksempel da Danny første gang opdager glæden ved musik, hæver historiens mindre slagkraftige sider sig op til et niveau hvor den kan leve uden action.
Men kan man lade være med at gøre ”Danny The Dog” til mere end den kan magte, så er den et særdeles spændende og veldrejet stykke ramasjang, med underholdende elementer af melodrama og det er også godt nok!
Med Luc Besson som producent og forfatter, prøver instruktør Leterrier at genskabe stemningen fra netop Besson’s mesterværk ”Léon” med denne actionfilm om Danny (Li), der opdraget som en hund skal adlyde sin herre (Hoskins) og skaffe denne penge på blandt andet arrangeret fights. På et tidspunkt slipper Danny selvsagt væk og ender hos en hjertensgod blind mand (Freeman) og dennes datter (Condon), der tager ham til sig. Men lykken kan naturligvis ikke vare ved.
Som rå actionfilm fungerer ”Danny The Dog” solidt og underholdende. Kampene er velkoreograferet og tempoet er højt, men kvalitativt. Leterrier der i sin debut “The Transporter” beviste at den side magter han, står så svagere når han skal fortælle en god historie. Det var også her ”The Transporter” haltede. Forsøgene på at gøre ”Danny The Dog” til et dybere og mere filosofisk stykke actionkunst a la ”Léon”, lykkes kun i få øjeblikke. Psykologisk set står den temmelig kraftesløst, den er ganske enkelt både for urealistisk og poppet rørstrømsk til at man sluger det helt. Kun i enkelte perioder, mest takket være en overbevisende Li, hvor det lykkes at gøre det rørstrømske ægte rørende og poetisk, som for eksempel da Danny første gang opdager glæden ved musik, hæver historiens mindre slagkraftige sider sig op til et niveau hvor den kan leve uden action.
Men kan man lade være med at gøre ”Danny The Dog” til mere end den kan magte, så er den et særdeles spændende og veldrejet stykke ramasjang, med underholdende elementer af melodrama og det er også godt nok!
07/12-2006
