Babe manden slår til igen

6.0
At en lille steppende Pingvin skulle vise sig, at være Jamens Bonds overmand, var der ingen der troede. Men det er tilfældet i USA, hvor computer animationsfilmen Happy Feet havde premiere samme dag som Casino Royal ramte det store lærred. Lige nu har Happy Feet tjent 122 millioner dollars og Bond har rykket 116 mill. Er der så en grund til virakken?

Den Australske instruktør George Miller, som også stod bag Mad Max og Babe den kække gris filmene(!), har skabt intet mindre end en fremragende film, om pingvinen Mumle som ikke kan synge, men i stedet er fabelagtig til at steppe. Dette giver ham en masse problemer, da han skal bruge sin parringssang til at score den eftertragtede Gloria. Hvis der er nogle der kan synge, så er det pingvinerne.

Filmen er smækfyldt med musik og sang, men det gør ikke noget for det bliver brugt både komisk og gennemtænkt. Happy Feet fungerer fint med dansk tale, men med engelske skuespillere som Elijah Wood, Robin Williams og Nicole Kidman er det nok værd, at gå efter den originale udgave.
Happy Feet