Mexikans mesterstykke
5.0
Alejendro Ganzález Iñarritu er et af vor tids største instruktørtalenter. Han har en evne til at vise mennesker i de yderste afkroge af sindet, dem der står barfodet på samfundets kolde jord. Han kan skildre den mislykkede skæbne, lige så godt som en mester i faget a la Scorsese. Hans anden film, 21 Grams, var en god og udmærket film, men hans kraftigste slag ses i Amores Perros og Babel. Vi er konstant på gyngende grund, og af en eller anden grund er vores finger konstant på ”stop” knappen. Det er hårdt, men når man først er kommet igennem en af Iñárritu’s film, føler man at han man har oplevet noget helt unikt.
Amores Perros er et unikt mesterværk, der næsten aldrig taber pusten eller underholdningsværdien. Iñárritu formår at holde helhedsindtrykket, selvom det egentlig er tre vidt forskellige personligheder, miljø, væremåde osv. Især den unge Gael Garciá Bernal er helt forrygende i netop denne film, og får skabt liv ind i sin person, Octavio. Det var også her han fandt gennembruddet og er allerede i fuld galop mod en fuldblods international karriere. Alle skuespillere, store som små, klarer det ubetinget godt. Rodrigo Prieto har endnu engang samlet essensen fra karaktererne og ført dem over på de gudeskønne billeder. De er præcis lige så rå som skæbnerne.
Det er umuligt ikke at blive forført af Alejendro Ganzález Iñarritu fremragende stil. Han formår at rive os rundt i hele følelsesregisteret, uden at hans film på nogen måder bliver kvælende i uægte følelser. Han vælger altid at bruge ægte følelser frem for disse falske og ulækre Hollywood film. For han insisterer på at vi skal blive rørt af skæbnerne, og man sidder tilbage med en følelse af at det lige så godt kunne være én selv. Behøves jeg at skrive, at denne mand er en af de mest interessante filminstruktører for tiden?
Hårdt pumpende hip-hop er med til at vise det søvnløse Mexico City. Det er netop denne by de forvirrede og uforløste menneskeskæbner køres rundt i. Den foregår to af historierne i de mere mørke og kriminelle kvarterer. Det er ærligt talt hårdt for nerverne, men når man først har set en af hans film igennem, føler man sig meget belønnet.
Amores Perros er forbandet tæt på de seks stjerner, men lander på et femtal. Den er helt forbandet spænende, men taber en anelse den intense pust under den sidste halvdel af den. Ikke at jeg synes at film ikke kan være så lange, f. eks. Gladiator sad man næsten og ville havde en time til. Den nye Babel har næsten den samme spilletid, og den forbliver også spænende hele tiden. Men fem stjerner for dette originale mesterværk, der tør visse nye kunstneriske sider af ensemble genren. Kan kun anbefales.
Jeg vil lige indskyde til sidst, at hvis du eventuelt er dyrepasser, så lad være med at se Amores Perros!
Amores Perros er et unikt mesterværk, der næsten aldrig taber pusten eller underholdningsværdien. Iñárritu formår at holde helhedsindtrykket, selvom det egentlig er tre vidt forskellige personligheder, miljø, væremåde osv. Især den unge Gael Garciá Bernal er helt forrygende i netop denne film, og får skabt liv ind i sin person, Octavio. Det var også her han fandt gennembruddet og er allerede i fuld galop mod en fuldblods international karriere. Alle skuespillere, store som små, klarer det ubetinget godt. Rodrigo Prieto har endnu engang samlet essensen fra karaktererne og ført dem over på de gudeskønne billeder. De er præcis lige så rå som skæbnerne.
Det er umuligt ikke at blive forført af Alejendro Ganzález Iñarritu fremragende stil. Han formår at rive os rundt i hele følelsesregisteret, uden at hans film på nogen måder bliver kvælende i uægte følelser. Han vælger altid at bruge ægte følelser frem for disse falske og ulækre Hollywood film. For han insisterer på at vi skal blive rørt af skæbnerne, og man sidder tilbage med en følelse af at det lige så godt kunne være én selv. Behøves jeg at skrive, at denne mand er en af de mest interessante filminstruktører for tiden?
Hårdt pumpende hip-hop er med til at vise det søvnløse Mexico City. Det er netop denne by de forvirrede og uforløste menneskeskæbner køres rundt i. Den foregår to af historierne i de mere mørke og kriminelle kvarterer. Det er ærligt talt hårdt for nerverne, men når man først har set en af hans film igennem, føler man sig meget belønnet.
Amores Perros er forbandet tæt på de seks stjerner, men lander på et femtal. Den er helt forbandet spænende, men taber en anelse den intense pust under den sidste halvdel af den. Ikke at jeg synes at film ikke kan være så lange, f. eks. Gladiator sad man næsten og ville havde en time til. Den nye Babel har næsten den samme spilletid, og den forbliver også spænende hele tiden. Men fem stjerner for dette originale mesterværk, der tør visse nye kunstneriske sider af ensemble genren. Kan kun anbefales.
Jeg vil lige indskyde til sidst, at hvis du eventuelt er dyrepasser, så lad være med at se Amores Perros!
09/12-2006
