Retten Til At Være En Original
5.0
Australske George Miller er en forunderlig instruktør. Tilbage i 1979 slår han igennem med den billigt produceret, men kvalitative volds- og actionfilm ”Mad Max”. I de efterfølgende år frem til i dag, instruerer han ikke synderligt mange film, men dem han gør er så forskellige film som den svært definerbare ”The Witches Of Eastwick”, melodramaet ”Lorenzo’s Oil” og nu denne her computeranimerede musikalske komedie. Og hvad sker der så? Ja den går hen og slår den heftigt promoveret James Bond franchise ”Casino Royale” ved billetlugerne i USA.
Er det så fortjent kan man spørge sig selv om, for ”Casino Royale” er en sjælden vellykket actionfilm og en af de bedste Bond film i mands minde. Svaret må forblive ubesvaret, for trods den langtidsholdbare agent 007’s dybt underholdende meritter i dennes seneste eventyr, så er ”Happy Feet” også en særdeles vellykket, flot produceret og energisk underholdende film og musical, der skiller sig ud fra de snart lidt for mange computertegnefilm om menneskeliggjorte dyrs forrykte oplevelser.
Historien om Kongepingvinen Mumble (Wood), der både falder udenfor, udstødes og lægges for had af det samfund han lever i, fordi han ikke kan synge, men i stedet er en fabelagtig danser (en evne som stokkonservative og religiøse kræfter tillægger stor samfundsskadelig betydning), er historien om retten til at være anderledes, være en original og ikke blindt følge og tro på lederne. På samme tid er det også en moralsk fortælling om menneskers rovdrift på og ødelæggelse af naturen, men uden at den bliver prædikende i en grad så man irriteres over de løftede pegefingre (og budskabet er nok så vigtigt). Men først og fremmest er det en dynamisk og fornøjeligt smittende musical, der for en gangs skyld ikke kører helt så hårdt på de snart mange klicheer man efterhånden ser i vore dages amerikanske tegnefilm. Humoren er veloplagt og passende afstemt med filmens mere tempofyldte og spændende passager, og der fortælles, synges og danses med et overskud der når helt ud i biografsalen. De computergenerede billeder er grandiose og helt forrygende smukt lavet, noget af det bedste jeg mindes endnu at have set på film. Stemmerne af filmens mange stjerner er ligeledes perfekt ramt og godt brugt.
Skulle man kritisere noget, så kunne man måske påpege at der ikke er meget der skiller mange af filmens personer i et ellers stort persongalleri, når det kommer til udseende. Men det er i tråd med filmens ånd og mening, at de mange pingviner til forveksling ligner hinanden, som symbol på det reaktionære samfund de lever i.
Jeg kan kun kalde ”Happy Feet” en ekstremt underholdende og vellykket film, så mangler du overskud i hverdagen, så skynd dig i biografen og lad dig smitte af den glæde som filmen så enkelt og elegant formidler.
Er det så fortjent kan man spørge sig selv om, for ”Casino Royale” er en sjælden vellykket actionfilm og en af de bedste Bond film i mands minde. Svaret må forblive ubesvaret, for trods den langtidsholdbare agent 007’s dybt underholdende meritter i dennes seneste eventyr, så er ”Happy Feet” også en særdeles vellykket, flot produceret og energisk underholdende film og musical, der skiller sig ud fra de snart lidt for mange computertegnefilm om menneskeliggjorte dyrs forrykte oplevelser.
Historien om Kongepingvinen Mumble (Wood), der både falder udenfor, udstødes og lægges for had af det samfund han lever i, fordi han ikke kan synge, men i stedet er en fabelagtig danser (en evne som stokkonservative og religiøse kræfter tillægger stor samfundsskadelig betydning), er historien om retten til at være anderledes, være en original og ikke blindt følge og tro på lederne. På samme tid er det også en moralsk fortælling om menneskers rovdrift på og ødelæggelse af naturen, men uden at den bliver prædikende i en grad så man irriteres over de løftede pegefingre (og budskabet er nok så vigtigt). Men først og fremmest er det en dynamisk og fornøjeligt smittende musical, der for en gangs skyld ikke kører helt så hårdt på de snart mange klicheer man efterhånden ser i vore dages amerikanske tegnefilm. Humoren er veloplagt og passende afstemt med filmens mere tempofyldte og spændende passager, og der fortælles, synges og danses med et overskud der når helt ud i biografsalen. De computergenerede billeder er grandiose og helt forrygende smukt lavet, noget af det bedste jeg mindes endnu at have set på film. Stemmerne af filmens mange stjerner er ligeledes perfekt ramt og godt brugt.
Skulle man kritisere noget, så kunne man måske påpege at der ikke er meget der skiller mange af filmens personer i et ellers stort persongalleri, når det kommer til udseende. Men det er i tråd med filmens ånd og mening, at de mange pingviner til forveksling ligner hinanden, som symbol på det reaktionære samfund de lever i.
Jeg kan kun kalde ”Happy Feet” en ekstremt underholdende og vellykket film, så mangler du overskud i hverdagen, så skynd dig i biografen og lad dig smitte af den glæde som filmen så enkelt og elegant formidler.
10/12-2006
