Politik på den hårde måde

Jonathan Demme har i The Manchurian Candidate skabt en fin politisk thriller, som via sit sindrige og komplekse plot holder et højt spændingsniveua hele vejen.

Dette er ikke en film om bagsiden af den politiske medalje, som vi så i den danske Kongekabale. Dette er en film om de virkelig slemme politiske drenge (og kvinder) som ingen midler afskyr i deres jagt på den ultimative magtposition; posten som amerikansk præsident.

Denzel Washington er ganske overbevisende som den lille mand på gulvet, krigsveteranen Major Marco, som bliver fanget i større politisk spil med Meryl Streep som den den onde selv, og en eminent spillende Liev Schreiber, som hendes søn, der sidder i saksen endnu værre end Denzel.

Demme udnytter elegant , at vi som publikum sjældent ved mere end den mere og mere forvirrende Major Marco, således at man får lov at gætte med undervejs og først får serveret tingenes rette sammenhæng til sidst i filmen.

Et par gange synes jeg dog, at kæden er lige ved at hoppe af for Demme. Fx er scenen som indikerer et næsten incestiøst forhold mellem Streep og Schreiber direkte unødvendigt og fik min ellers positive opfattelse af filmen til at dale en smule.

Filmen bliver aldrig bedre end blot god og spændende, og den hæver sig ikke afgørende fra andre film i genren, men den er bestemt et kig værd, hvis man savner en god politisk thriller i hjemmebiografen.