Som En Funklende Perle I En Skål Af Gennemsigtige Glaskugler
5.0
For alle os der op igennem hele barndommen er blevet Disneyficeret, er mødet med japansk anime, altså den japanske stil og måde at lave tegnefilm på, det være sig selve stregen eller levendegørelsen af figurerne, ny og spændende, anderledes og helt igennem dejligt forfriskende. Og mødet med ”Sen to Chihiro no Kamikakushi” må høre til et af de helt igennem fantastiske.
Historien om pigen Chihiro, der som en anden Alice i eventyrland ender i en magisk verden fyldt med hekse, spøgelser og andet overnaturligt, er i bund og grund en klassisk eventyrfortælling om alt det man må igennem for at komme til et givent mål. Og den har det hele for at leve op til disse kriterier, såsom alle de fristelser man må afstå og prøvelser man skal bestå, før man klarer den. Men det er her fortalt så originalt, boblende af kreativitet og overrumplende ideer at man sjældent har set noget lignende, og man får aldrig hvad man tror man nu skal have, der er hele tiden en ny overraskende drejning eller indfaldsvinkel. Derfor bliver det vidunderligt afvekslende og konstant nyskabende. Det er på samme tid tempofyldt, uden at blive hysterisk, og dybt underholdende, men har også tid og mod til at finde de rolige perioder og smukke (eller en anelse skræmmende) øjeblikke. Det lykkes noget nær perfekt at ramme både en komisk og indimellem også lettere nervepirrende tone. Stregen er enkel, smuk og dragende og alligevel så rigt illustreret og fuld af detaljer, at det er en fryd for øjet, såvel som for hjernen, mens den sammen med den omfangsrige historie, der både vil appellere til børn og voksne, danner et poetisk, men også begavet univers. For som så meget god kunst, så formår den både at rumme den gode fortælling og samtidig sparke flere gode påfund ind, som spøgelses der laver guld og på grund af sin købekraft ender som et altfortærende grådighedens monster.
Har du endnu ikke set ”Sen to Chihiro no Kamikakushi”, så kan du meget vel have en af de bedste tegnefilm i vente i dit liv. Og selv om det er store ord, så kan den i den grad leve op til det, for den er en sjælden funklende perle i en skål af gennemsigtige glaskugler.
Historien om pigen Chihiro, der som en anden Alice i eventyrland ender i en magisk verden fyldt med hekse, spøgelser og andet overnaturligt, er i bund og grund en klassisk eventyrfortælling om alt det man må igennem for at komme til et givent mål. Og den har det hele for at leve op til disse kriterier, såsom alle de fristelser man må afstå og prøvelser man skal bestå, før man klarer den. Men det er her fortalt så originalt, boblende af kreativitet og overrumplende ideer at man sjældent har set noget lignende, og man får aldrig hvad man tror man nu skal have, der er hele tiden en ny overraskende drejning eller indfaldsvinkel. Derfor bliver det vidunderligt afvekslende og konstant nyskabende. Det er på samme tid tempofyldt, uden at blive hysterisk, og dybt underholdende, men har også tid og mod til at finde de rolige perioder og smukke (eller en anelse skræmmende) øjeblikke. Det lykkes noget nær perfekt at ramme både en komisk og indimellem også lettere nervepirrende tone. Stregen er enkel, smuk og dragende og alligevel så rigt illustreret og fuld af detaljer, at det er en fryd for øjet, såvel som for hjernen, mens den sammen med den omfangsrige historie, der både vil appellere til børn og voksne, danner et poetisk, men også begavet univers. For som så meget god kunst, så formår den både at rumme den gode fortælling og samtidig sparke flere gode påfund ind, som spøgelses der laver guld og på grund af sin købekraft ender som et altfortærende grådighedens monster.
Har du endnu ikke set ”Sen to Chihiro no Kamikakushi”, så kan du meget vel have en af de bedste tegnefilm i vente i dit liv. Og selv om det er store ord, så kan den i den grad leve op til det, for den er en sjælden funklende perle i en skål af gennemsigtige glaskugler.
19/12-2006
