I junglens mørke

Har vi ikke allesammen været fulde, og i vores brandert sagt eller gjort nogle meget dumme ting? - Og hvis vi var kendisser, mon så ikke at hændelsen ville blive trykt i alverdens sladderblade og tabloidmedier? - Tænk over det, og tak gud for at du ikke er kendt.

Mel Gibson var ikke helt så heldig, og hans brandert endte desværre i morgenbordets aviser, hvilket malede forventninger til hans nyeste storfilm Apocalypto. Så skulle man ikke bare glemme dette, nulstille hukommelsen, og vurdere Apocalypto med et frisk sind. Gør man det, så venter der et mesterværk.

Scenen er sat i den mayanske civilation, kort tid inden spanierne kom tromlende med guds ord. Jaguar Paw lever i harmoni med sin familie, men idyllen bliver naturligvis truet. Områdets hersker har hårdt brug for mennesker til ofringer, og frivillige står ikke ligefrem i kø for at få skåret hjertet ud og hugget hovedet af.
Jaguar Paw bliver snuppet, og får indsigt i en desperat civilaztion som er ved at udsulte sig selv indefra. Herefter skal der naturligvis ikke afsløres mere.

I forlængelse af Braveheart og Passion of the Christ, har Gibson skabt et nyt episk mesterværk, men det er langt mere actionpræget end tidligere. For Apocalypto kan virkelig ses på mange forskellige niveauer: Som en intellektuel kulturhistorisk film, som et usa-kritisk politisk budskab, men den kan i særlig grad også ses som en rendyrket thriller med en mayansk baggrund.

Man kan nærmest selv vælge sin indgangsvinkel, og bliver ikke skuffet. Men som thriller er den måske nyere tids mest nervepirrende film.

En langvarig flugt gennem junglens mørke bliver til en tætsiddende og ekstrem voldelig tour de force. Gibson redefinerer nærmest actiongenren, og det er film 'for the heck of it' på et højt højt plan.

Alle som har set Bravetheart og Passion of the Christ kender Gibsons hang til at kaste in-your-face brutalitet i hovedet på sit publikum. De fleste kan huske det da Braveheart præsenterede blodstænk på kameralinsen, og man ville sikkert ønske at volden i Passion kunne glemmes. Apocalypto er absolut ikke ydmyg på det område, men volden bruges meget motiverende for filmens ekstreme intensitet. Prøv eksempelvis at tælle hvor mange gange samtlige muskler trækker sig sammen, mens du ser filmen. Bare du lader børnene blive hjemme, for Apocalypto's censur er ikke nogen joke.

Jeg har ikke andet end ros tilovers for Apocalypto. Den er så ekspressiv at følelsen efter oplevelsen sidder klistret fast til sindet lang tid efter.

Var der et eller andet med at Mel Gibson sagde noget fælt i en brandet...? - Kan ikke huske det. Apocalypto sejrer.