Hollow movie.

Med mesterlige film som Basic Instinct og Total Recall, og bundskrabere som Show Girls, så er den hollanske instruktør Paul Verhoven repræsenteret på hele kvalitets-spektret. Men uanset som hans film har været gode eller absurd dårlige, så er der en ting man altid kan hævde ved Verhoven. - Hans film er i det mindste altid interessante.

For hvis tilfældighederne havde ramt bare en anelse anderledes, så var Verhoven blevet en splatter-instruktør. Han har altid en fascination for død, blod og sex. - Gerne mikset sammen, hvis muligt. I Verhovens øjne er menneskekroppen ikke enestående eller guddommelig. - Den er bare en sæk hud, fyldt med kød blod og knogler. Nu tager han derimod sin menneske-pessimistiske splatterglæde over til mainstream genren, hvilket rykker grænserne for hvad populærkulturen normalt oplever i biografen.

Når Verhoven tager fat om historien om den usynlig mand, så kan man være sikker på at han ikke er tilbageholdende. Vrangen skal vendes ud på menneskekroppen, så indvolde og organer blottes. Det bliver meget eksplicit, men hey, det er jo Verhoven.

Det bliver også for meget til sidst, og der hvor at Hollow Man kunne træde i karakter som en raffineret ide, vælger den istedet at blive til et actionorgie. Det er underholdende og hæsblæsende, men det er også hult. Hollow Man ender selv som en udhulet film.