Twistin' The Night Away
3.0
Upopulær og stærkt kritiseret direkte til DVD-produceret uafhængig efterfølger til Robert Rodriguez blodige og overraskende 1996 kulthit ”From Dusk Till Dawn”.
Kritikken finder jeg nu ikke helt retfærdig. For selv om historien om forbryderen Buck (Patrick), der på vej til at mødes med sin bande, lige slår et smut forbi natklubben ” Titty Twister” (gæt hvad der mon så sker:o), er en del dårligere end sin forgænger, så leverer den dog blodig underholdning fra start til slut. Da den samtidig er holdt forholdsvis kort, så kommer den trods fejl og mangler ikke til at virke kedelig og langtrukken.
Den er jo fyldt med splattereffekter og skudvekslinger, massere af vampyrer, seje fyre og tempofyldt actionramasjang fra ”væg-til-væg”, i en stil som det efterhånden kendes fra mange moderne vampyrfilm. At det så ikke altid er lige veldrejet og lugter langt væk af B-film, mener jeg ærligt passer til genren.
Tonen fra den første, der var kraftigt inspireret af netop hurtigt producerede og tarvelige B-film, er selvfølgelig forsøgt bibeholdt, men det virker medgivet ikke i samme grad overbevisende. Det ligner mere et plagiat fra en instruktør der ikke stilfuldt og cool kan fortælle sin historie i billeder og lyd, men blot umotiveret bruger af det han har set andre gøre. På den måde er ”FDTD 2: TBM” selvfølgelig nem at svine til, men for en direkte til DVD produceret film kan den kun anbefales.
Efterfølges af “From Dusk Till Dawn 3: The Hangman’s Daughter”.
Kritikken finder jeg nu ikke helt retfærdig. For selv om historien om forbryderen Buck (Patrick), der på vej til at mødes med sin bande, lige slår et smut forbi natklubben ” Titty Twister” (gæt hvad der mon så sker:o), er en del dårligere end sin forgænger, så leverer den dog blodig underholdning fra start til slut. Da den samtidig er holdt forholdsvis kort, så kommer den trods fejl og mangler ikke til at virke kedelig og langtrukken.
Den er jo fyldt med splattereffekter og skudvekslinger, massere af vampyrer, seje fyre og tempofyldt actionramasjang fra ”væg-til-væg”, i en stil som det efterhånden kendes fra mange moderne vampyrfilm. At det så ikke altid er lige veldrejet og lugter langt væk af B-film, mener jeg ærligt passer til genren.
Tonen fra den første, der var kraftigt inspireret af netop hurtigt producerede og tarvelige B-film, er selvfølgelig forsøgt bibeholdt, men det virker medgivet ikke i samme grad overbevisende. Det ligner mere et plagiat fra en instruktør der ikke stilfuldt og cool kan fortælle sin historie i billeder og lyd, men blot umotiveret bruger af det han har set andre gøre. På den måde er ”FDTD 2: TBM” selvfølgelig nem at svine til, men for en direkte til DVD produceret film kan den kun anbefales.
Efterfølges af “From Dusk Till Dawn 3: The Hangman’s Daughter”.
30/12-2006
