Halløj på 68er-hotellet
3.0
Emilio Estevez' film, der er delt op i flere segmenter om nogle forskellige fiktive mennesker, der befandt på Ambassador Hotel den dag Robert Kennedy blev skudt, er ambitiøs i sit forsøg på at nå fange den idealistiske stemning fra 1968. Samtidig anstrenger filmen sig voldsomt meget for at ramme nogle store følelser i alle segmenterne.
Nogle af segmenterne virker udmærket, andre virker knap så godt. Der er nemlig rigtig mange bolde i luften, og de samles ikke i en højere enhed. En af de bedre bolde er om den unge pige Diane (Lindsay Lohan), der gifter sig med en ven (Elijah Wood) for at undgå, at han bliver sendt til Vietnam. Popdullen Lindsay Lohan spiller overraskende godt og overbevisende, og hun får os til at mærke tvivlen og viljestyrken i denne karakter, der opgav sin lillepige-drøm for noget bedre.
Vi kommer også ned i køkkenet på hotellet, hvor de mexicanerne sættes på dobbeltvagt af Timmons (Christian Slater), mens de kalder sig selv de nye 'niggers'. Laurence Fishburne spiller hjertet af køkkenet som en kok, der holder livskloge taler ved køkkenbordet om tærter og racediskrimination.
William H. Macy spiller hotel-manageren, der boller udenom med en omstillingsdama spillet fa Heather Graham, mens hans kone (Sharon Stone) ordner håret på en fordrukken stjerne (Demi Moore), der plaprer løs om, hvor synd det er for hende, at hun er en gammel fordrukken stjerne. Der er stillet an til en kraftpræstation, men Demi Moores præstation falder til jorden med et brag.
Derudover spiller Martin Sheen og Helen Hunter et ægtepar, der går rundt på hotellet og snakker om deres påståede problemer med materialisme og depression. Harry Belafonte og Anthony Hopkins spiller to gamle mænd, der sidder og spiller skak og taler om, at de er gamle. Og så er der en ikke særlig sjov 'humoristisk' sekvens med et par unge mænd fra Kennedy's valgkampagne, der køber LSD hos et syrehoved spillet af Ashton Kutcher, hvorefter de opfører sig mærkeligt.
Samtidig ser vi klip fra den veltalende Robert Kennedys taler om problemerne i verden anno 1968 (og i dag) med krig, fattigdom, kriminalitet, racediskrimination, forurening. Desværre lever Estevez' film ikke op til Kennedys ord. Det bliver overdramatiseret og fortænkt, og det er ganske få karakterer, der er bygget ordenligt op, så jeg interesserer mig for dem.
Nogle af segmenterne virker udmærket, andre virker knap så godt. Der er nemlig rigtig mange bolde i luften, og de samles ikke i en højere enhed. En af de bedre bolde er om den unge pige Diane (Lindsay Lohan), der gifter sig med en ven (Elijah Wood) for at undgå, at han bliver sendt til Vietnam. Popdullen Lindsay Lohan spiller overraskende godt og overbevisende, og hun får os til at mærke tvivlen og viljestyrken i denne karakter, der opgav sin lillepige-drøm for noget bedre.
Vi kommer også ned i køkkenet på hotellet, hvor de mexicanerne sættes på dobbeltvagt af Timmons (Christian Slater), mens de kalder sig selv de nye 'niggers'. Laurence Fishburne spiller hjertet af køkkenet som en kok, der holder livskloge taler ved køkkenbordet om tærter og racediskrimination.
William H. Macy spiller hotel-manageren, der boller udenom med en omstillingsdama spillet fa Heather Graham, mens hans kone (Sharon Stone) ordner håret på en fordrukken stjerne (Demi Moore), der plaprer løs om, hvor synd det er for hende, at hun er en gammel fordrukken stjerne. Der er stillet an til en kraftpræstation, men Demi Moores præstation falder til jorden med et brag.
Derudover spiller Martin Sheen og Helen Hunter et ægtepar, der går rundt på hotellet og snakker om deres påståede problemer med materialisme og depression. Harry Belafonte og Anthony Hopkins spiller to gamle mænd, der sidder og spiller skak og taler om, at de er gamle. Og så er der en ikke særlig sjov 'humoristisk' sekvens med et par unge mænd fra Kennedy's valgkampagne, der køber LSD hos et syrehoved spillet af Ashton Kutcher, hvorefter de opfører sig mærkeligt.
Samtidig ser vi klip fra den veltalende Robert Kennedys taler om problemerne i verden anno 1968 (og i dag) med krig, fattigdom, kriminalitet, racediskrimination, forurening. Desværre lever Estevez' film ikke op til Kennedys ord. Det bliver overdramatiseret og fortænkt, og det er ganske få karakterer, der er bygget ordenligt op, så jeg interesserer mig for dem.
07/01-2007
