Det levedygtige kontrolsamfund
5.0
Instruktør Florian Donnersmarcks helt store pletskud med denne film ligger i skildringen af "systemets godtroende fodsoldat", Wiesler, i Ulrich Mühes mindeværdige fortolkning. Mühe huskede jeg ellers bedst for hans medvirken som konfliktsky familiefar i flere af Michael Hanekes dystre dramaer.
Stærkt står også Ulrich Tukurs rolle som helt igennem uberegnelig, umiddelbart jovial men også superkynisk Stasi-oberst, og dermed Wieslers chef.
Hvorvidt historien kunne være troværdig eller ej, er naturligvis meget interessant. Ikke desto mindre er de to førnævnte karakterportrætter helt essentielle for eftertidens muligheder for at begribe et styre som DDRs - og såmænd også i høj grad Nazitysklands - desværre som regel ganske effektive måde at fungere på.
Hvad jeg kan indvende mod filmen er, at den føles en smule for langtrukken især omtrent midtvejs, samt at både skildringen af forfatteren Dreymann, ministeren og skildringerne af de fleste bipersoner er for fersk eller skabelon-agtig og dermed meget lidt spændende at iagttage, fordi de blot fungerer som "brikker" med nogle budskaber.
De eneste interessante af disse er formentlig den vesttyske Spiegel-journalist, der giver et intenst indblik i de praktiske og tekniske sider af kontrolsamfundet, samt Wieslers godmodige, unge (tykke) assistent.
Men samlet betragtet er "Das Leben der Anderen" vel nok et af de mest vellykkede DDR-portrætter, fordi den så vellykket fremhæver forskellene på "smart guys" og "vandbærere", de menneskevenlige og de menneskefjendtlige elementer ved DDR, men - skal det naturligvis siges - eviggyldige uhyggelige potentialer i enhver statsdannelse.
Stærkt står også Ulrich Tukurs rolle som helt igennem uberegnelig, umiddelbart jovial men også superkynisk Stasi-oberst, og dermed Wieslers chef.
Hvorvidt historien kunne være troværdig eller ej, er naturligvis meget interessant. Ikke desto mindre er de to førnævnte karakterportrætter helt essentielle for eftertidens muligheder for at begribe et styre som DDRs - og såmænd også i høj grad Nazitysklands - desværre som regel ganske effektive måde at fungere på.
Hvad jeg kan indvende mod filmen er, at den føles en smule for langtrukken især omtrent midtvejs, samt at både skildringen af forfatteren Dreymann, ministeren og skildringerne af de fleste bipersoner er for fersk eller skabelon-agtig og dermed meget lidt spændende at iagttage, fordi de blot fungerer som "brikker" med nogle budskaber.
De eneste interessante af disse er formentlig den vesttyske Spiegel-journalist, der giver et intenst indblik i de praktiske og tekniske sider af kontrolsamfundet, samt Wieslers godmodige, unge (tykke) assistent.
Men samlet betragtet er "Das Leben der Anderen" vel nok et af de mest vellykkede DDR-portrætter, fordi den så vellykket fremhæver forskellene på "smart guys" og "vandbærere", de menneskevenlige og de menneskefjendtlige elementer ved DDR, men - skal det naturligvis siges - eviggyldige uhyggelige potentialer i enhver statsdannelse.
07/01-2007
