En kærkommen redefinering
4.0
Hvis man fandt de tidligere Bond-films komplette gallerier af énfacetterede tegneseriefigurer charmerende og spændende, er der næppe tvivl om, at "Casino Royale" vil blive set som et skridt i den forkerte retning. Jeg er dog af den stik modsatte opfattelse.
Det er nemlig ingen underdrivelse at sige, at filmen slagter stort set alle de velkendte Bond-klichéer - nogle mere udtalt end andre. Vilde jagter, langbenede damer og sportsvogne er der stadig i rigt mål. Men den væsentligste forskel fra alle(!) tidligere film er det ret udtalte forsøg på næsten at menneskeliggøre - ikke blot Bond selv - men tillige hans kvinde (de øvrige "duller" er som de plejer) og ikke mindst skurken himself, hvilket Mads Mikkelsen klarer ganske udmærket, om end verdenspublikummet formentlig først og fremmest vil huske ham for hans velkendte stumme, flabet-hoverende grin.
Craigs Bond minder mere om f.eks. Jason Bourne-figuren fra filmatiseringerne af Robert Ludlums "Bourne Identity"-fortællinger, end han minder om den velkendte super-elegantier. Volden er mere brutalt skildret end tidligere set, og måske for første gang nogensinde i Bond-sammenhæng tror man næsten på, at det gør decideret ondt på figurerne;-)
Når alt dette er sagt, skal det fastslås, at der fortsat er tale om en ret hårdtpumpet, håndværksmæssigt fremragende og generelt traditionel actionfilm, som dog holdes behageligt i ro indimellem - mestendels fordi en del af dramaet udspilles omkring et eksklsivt poker-bord i ny-republikken Montenegro.
"Casino Royale" er et kærkomment forsøg på at redefinere det efterhånden komplet ligegyldige Bond-univers, der var endt som computerspils-agtig flimmer, samt at gøre handlingen en anelse mere nærværende gennem en langt mindre kliché- og rutinepræget dialog. Endelig giver det momentvis uforudsigelige handlingsforløb også filmen god legitimitet.
Når jeg gi'r denne film fire stjerner (4½), betyder det samtidig, at de sidste mange film ikke er til mere end to i min private karakterbog. Jeg var for første gang siden de meget gamle Bond-film godt underholdt. Derfor er dommen klar: En af de bedste Bond-film nogensinde.
Det er nemlig ingen underdrivelse at sige, at filmen slagter stort set alle de velkendte Bond-klichéer - nogle mere udtalt end andre. Vilde jagter, langbenede damer og sportsvogne er der stadig i rigt mål. Men den væsentligste forskel fra alle(!) tidligere film er det ret udtalte forsøg på næsten at menneskeliggøre - ikke blot Bond selv - men tillige hans kvinde (de øvrige "duller" er som de plejer) og ikke mindst skurken himself, hvilket Mads Mikkelsen klarer ganske udmærket, om end verdenspublikummet formentlig først og fremmest vil huske ham for hans velkendte stumme, flabet-hoverende grin.
Craigs Bond minder mere om f.eks. Jason Bourne-figuren fra filmatiseringerne af Robert Ludlums "Bourne Identity"-fortællinger, end han minder om den velkendte super-elegantier. Volden er mere brutalt skildret end tidligere set, og måske for første gang nogensinde i Bond-sammenhæng tror man næsten på, at det gør decideret ondt på figurerne;-)
Når alt dette er sagt, skal det fastslås, at der fortsat er tale om en ret hårdtpumpet, håndværksmæssigt fremragende og generelt traditionel actionfilm, som dog holdes behageligt i ro indimellem - mestendels fordi en del af dramaet udspilles omkring et eksklsivt poker-bord i ny-republikken Montenegro.
"Casino Royale" er et kærkomment forsøg på at redefinere det efterhånden komplet ligegyldige Bond-univers, der var endt som computerspils-agtig flimmer, samt at gøre handlingen en anelse mere nærværende gennem en langt mindre kliché- og rutinepræget dialog. Endelig giver det momentvis uforudsigelige handlingsforløb også filmen god legitimitet.
Når jeg gi'r denne film fire stjerner (4½), betyder det samtidig, at de sidste mange film ikke er til mere end to i min private karakterbog. Jeg var for første gang siden de meget gamle Bond-film godt underholdt. Derfor er dommen klar: En af de bedste Bond-film nogensinde.
07/01-2007
